Komikeren Casper Christensen afslører nu, at han har oplevet en kollega få hjertestop for øjnene af ham.
Komikeren Casper Christensen har oplevet lidt af hvert igennem sit liv, men en af de værste oplevelser var for nyligt, da en ung kollega fik hjertestop for øjnene af ham.
Det skete under filmoptagelser i Cannes, hvor Casper Christensen var afsted sammen med blandt andre Mikael Bertelsen.
Filmholdet bestående af seks personer sidder på en fiskerestaurant, da deres kollega pludselig falder ind over bordet.
– Han er fuldstændig væk. Der er ingen puls, der er ingen åndedræt, og vi kan ikke høre hans hjerte, siger komikeren i podcasten ‘Casper ringer til Frank’.
Ambulancen kom hurtigt
Heldigvis er der flere, der kommer den unge mand til undsætning, de begynder at give hjertemassage, og der bliver ringet efter en ambulance.
Heldigvis var ambulancefolkene hurtigt fremme, og de får bragt den unge mand tilbage til livet.
Det er endnu uvist for Casper Christensen, hvad der egentlig skete, men kollegaen kommer i hvert fald til sig selv ved redningsfolkenes hjælp.
Casper Christensen frøs
Efterfølgende bliver patienten indlagt på hospitalet, og næste dag er han ifølge komikeren fuldstændig frisk.
Casper Christensen kan dog ikke bryste sig af at have været en hjælpende hånd, da uheldet var ude, for han blev siddende, mens andre tog sig af manden.
Han har oplevet et par lignende situationer før og må bare desværre erkende, at det er den måde, han reagerer på, når det handler om liv eller død.
LÆS OGSÅ: Efter et år på markedet: Casper Christensens millionvilla er blevet solgt
Hvor er det godt, at den unge mand fik hurtigt hjælp!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!