Børnene bliver væk: Nu dropper dronning Margrethe sin årelange juletradition

Dronning Margrethes jul bliver noget anderledes i år, hvor hun rykker ud af Marselisborg Slot og må undvære børn samt børnebørn.

Onsdag blev det meldt ud, at den kongelige jul i år kommer til at se noget anderledes ud, end den plejer.

Begge dronning Margrethes børn har nemlig valgt at holde jul i udlandet sammen med deres familier, og derfor får Hendes Majestæt ikke selskab af dem juleaften.

Dronningens juleaften kommer i stedet til at tage sig noget anderledes ud end vanligt, da den ikke vil blive afholdt på Marselisborg Slot, som det ellers har været tradition i mange år.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Kronprinsparret er i Australien

Ifølge kongehuset vil dronningen nemlig fejre julen på Djursland i selskab med prinsesse Benedikte og private venner.

Kronprinsparret vil til gengæld besøge kronprinsesse Marys familie i Australien, når juletiden melder sig.

Udmeldingen om den kongelige jul kommer i kølvandet på et sandt drama i kongehuset i forbindelse med, at prins Joachims børn mister deres kongelige titler fra nytår.

Prins Joachim har kommenteret

Efter beslutningen har kronprinsparret blandt andet været ude at støtte op om dronningens skelsættende beslutning.

Desuden har prins Joachim været ude at kommentere sagen på sine børns vegne, fordi de var kede af beslutningen.

De kongelige titler vil frafalde fra nytår efter dronningens beslutning om at ruste kongehuset til fremtiden.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethes ensomme jul: Børn og børnebørn kommer ikke hjem i år

Vi ønsker dronning Margrethe en rigtig god jul på Djursland!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!