Skuespiller Henrik H. Lund spillede julemand i ‘Alletiders Julemand’, og han er bestemt ikke fan af, at genudsendelsen nu er aflyst.
Julen er aflyst på TV 2 i hvert fald i den forstand, at julekalenderen ‘Alletiders Julemand’ nu er bandlyst fra skærmen.
Kort før den skulle have været genudsendt, valgte TV 2 nemlig at skrinlægge den, fordi den ved nærmere eftersyn indeholdt racistiske elementer.
Det er der flere af de skuespillere, som har medvirket i julekalenderen samt instruktør Martin Miehe-Renard, der har været særdeles uforstående overfor.
Kulturen er ramponeret
Ikke mindst skuespiller Henrik H. Lund, der spillede julemanden uden hukommelse i julekalenderen.
– Vi bliver historieløse efterhånden. Vi må ingenting. Kulturen bliver ramponeret fuldstændigt. Vi bliver så berøringsangste, siger han til B.T. om beslutningen.
Selv er han tilhænger, at der ikke er nogen, der bliver udstillet, men han mener, at det er ganske harmløst, når børn eksempelvis er klædt ud som flødeboller.
Julekalender skulle redigeres
I hans optik burde man have redigeret i julekalenderen noget før, hvis der kan være elementer, som er problematiske.
I samspil med, at forældrene var opmærksomme på at guide deres børn, så kunne julekalenderen sagtens sendes.
Nu er det julekalenderen ‘Alletiders Eventyr’, der bliver sendt i stedet, og Henrik H. Lund mister altså sit salær for genudsendelsen.
LÆS OGSÅ: Vred Jeanne Boel giver sin ærlige mening om Pyrus-dramaet
Ærlige ord fra Henrik H. Lund!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!