Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sidse Babett Knudsen hædret med fornem pris

Den folkekære skuespiller har modtaget en fin pris for en af sine ikoniske roller.

Hun er kendt for sine roller i flere danske perler som ‘Den eneste ene’ og ‘Efter bryluppet’, og så var hun en del af hitserien ‘Borgen’, hvor hun spillede “Danmarks første statsminister” Birgitte Nyborg.

Det er netop for hendes rolle som Birgitte Nyborg, at Sidse Babett Knudsen bliver hyldet ved prisoverrækkelsen ‘Rose D´´´´´`´´´´’or’ i kategorien ‘Årets præstation’. Det skriver komitéen på deres hjemmeside.

Sidse Babett Knudsen har også selv været ude og kommentere på, at hun har fået tildelt den fine pris.

– Jeg er så taknemmelig for at modtage denne pris. Jeg er særligt taknemmelig, fordi denne her karakter, jeg har spillet, har været hos mig i 14 år og har sovet lidt, og jeg har været lidt bange for at vække hende fra søvnen, da vi besluttede os for at lave den sidste sæson… tusind tak til de mange fans af ‘Borgen’, som har holdt ved og som fulgte med igen, udtaler hun.

Artiklen fortsætter under billedet…

(Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Nomineret til en Emmy

Sidse Babett Knudsen fik hovedrollen i ‘Borgen’ i 2010, som kørte i tre sæsoner frem til 2013. Efter flere års pause vendte man tidligere i år tilbage med en fjerde sæson i samarbejde med streaminggiganten Netflix med det nye navn ‘Riget, magten og æren’.

Serien, der blev skabt af Adam Price, var en kæmpe succes fra sin begyndelse, hvor den modtog masser af ros fra anmeldere. Sidse Babett Knudsen modtog også ros fra starten af for sin rolle som Birgitte Nyborg. Hun blev således nomineret til en Emmy for sin præstation og hele holdet bag serien modtog BAFTA-pris.

Send et kæmpe tillykke til Sidse Babett Knudsen i kommentarfeltet.

 

Læs mere om...