Stine Bjerre Mortensen har født: Her er barnets køn

TV 2-værten Stine Bjerre har fået sit første barn med manden Casper U. Mortensen.

Der er dømt ren baby-lykke her op til jul for 40-årige Stine Bjerre Mortensen, der netop har født hende og Casper U. Mortensens første barn.

Barnet kom til verden 14. december, der også er håndboldspillerens fødselsdag, så han kom meget belejligt.

– Tak, Stine Bjerre for at give mig den største fødselsdagsgave nogensinde. Du er den vildeste krigerinde, jeg kender. Velkommen til verden, Carlo, skriver Casper U. Mortensen i en opdatering på Instagram.

Sønnen er elsket

Her ses et skønt fotografi af den lille ny, som ægteparret annoncerede tilbage i juni, at de ventede.

– Vi elsker dig, og du kommer til at få så meget kærlighed i livet, min dreng. Vores guldklump ♥️?, slutter han af.

Også Stine Bjerre Mortensen har offentliggjort familieforøgelsen på Instagram med det samme billede.

– Tillykke med fødselsdagen, Casper U. Mortensen. Gaven i år er helt særligt udvalgt ? Velkommen til verden, lille Carlo. Du er helt perfekt, og vi elsker dig allerede mere, end ord kan beskrive, skriver hun.

Ægteparret har flyttet

Stine Bjerre Mortensen og Casper U. Mortensen, der har dannet par siden 2010, modtager nu et væld af lykønskninger for deres familieforøgelse.

Juletiden er da også i forvejen ganske særlig for ægteparret, for de blev faktisk gift kort før jul på et rådhus tilbage i 2017.

Ægteparret har flyttet meget omkring på grund af Casper U. Mortensens sportskarriere men har altså nu været klar til at stifte familie.

Stine Bjerre Mortensen har under sin graviditet udtalt, hvor meget hun glædede sig til at byde velkommen til sin lille ny.

LÆS OGSÅ: Stine Bjerre Mortensen viser babybulen frem: Deler romantisk billede med manden

Stort tillykke til Stine Bjerre Mortensen og hendes mand!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

 

Læs mere om...