Hoffet bekræfter nu, at prins Joachim og prinsesse Marie vil deltage i nytårskur på Christiansborg Slot til trods for den interne uro i kongehuset.
Selv om stemningen i kongefamilien ikke ligefrem har været den bedste i år, så får vi prins Joachim og prinsesse Marie at se ved en traditionsrig dag.
Hoffet bekræfter nemlig, at parret vil deltage dronningens nytårskur- og taffel den 1. januar på Christiansborg Slot.
Det sker efter deres planlagte juleferie udenlands sammen med prins Joachims fire børn ifølge BILLED-BLADET.
Titlerne ændres
Netop den 1. januar er en skelsættende dag for prins Joachims familie, for det er her, hans fire børn vil få frataget deres kongelige titler.
I stedet skal de fra denne dato tiltales greve eller komtesse af Monpezat, der er den franske adelstitel, prins Henrik bragte ind i det danske kongehus.
Denne beslutning var prins Joachim bestemt ikke tilfreds med, og han og hans familie lagde bestemt ikke skjul på, at den var en svær pille at sluge.
Dialog er i gang
Ifølge prins Joachim var den oprindelige plan, at hans børn skulle have ændret deres titler, når de fyldte 25 år, men dette er altså af uvist årsag fremskyndet af hans mor.
Den sidste udmelding fra prins Joachim og hans hustru har nu været, at der er en dialog i gang mellem ham og den øvrige kongefamilie.
Alt imens forlyder det, at prinsen stopper i sit job som forsvarsattaché i Paris – efter sigende skulle der vente et nyt job på den danske prins i USA.
Prinsen har da også selv sagt så meget, at hans familie kommer til at flytte fra Frankrig, når hans kontrakt udløber.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim og prinsesse Marie er rejst til udlandet: Deler særlige julebilleder
Vi håber, at prins Joachim og prinsesse Marie må få en god fejring!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!