Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Ingen kontakt med farmor: Her er prins Nikolais ærlige ord om dronning Margrethe

Dronningen har ikke talt med sine børnebørn siden titel-dramaet brød ud i kongefamilien. Men nu deler prins Nikolai sine ærlige ord om farmor.

Der er kold luft mellem dronning Margrethe og børnebørnene prins Nikolai og prins Felix, som ikke har talt sammen siden titel-skandalen brød ud i september.

Efter tre måneder er der dog nyt fra prins Nikolai, som for åben skærm deler nogle ærlige ord om sin farmor, dronning Margrethe. Det skriver B.T.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Ingen kontakt med farmor

Efter tre måneders titel-drama har dronning Margrethe og børnebørnene prins Nikolai og prins Felix endnu ikke talt sammen.

Det blev bekræftet af grevinde Alexandra, da hendes presserådgiver i sidste uge afslørede, at ingen har taget kontakt til nogen i familien.

Offentliggørelsen af dronning Margrethes beslutning kom som et chok for familien. Men selv forklarede dronningen, at valget blev truffet til fordel for børnebørnenes fremtid.

Ny side af prinsen

Prins Nikolai er lige nu aktuel i TV-programmet ‘Min egen kurs’ med sejler Emil Midé Erichsen, som viser en ny side af prinsen.

Programmet sætter fokus på kendte danskere, som ikke har haft en helt traditionel levevej.

I den forbindelse er prins Nikolai hovedperson i den ene episode, som på grund af titel-dramaet er gået i luften før tid.

Prins Nikolais ærlige ord

I programmet påpeger Theis Midé Erichsen, at for ham er prins Nikolais farmor Danmarks dronning.

Til det deler prins Nikolai sine ærlige ord om sin farmor, dronning Margrethe.

– Det er hun jo selvfølgelig også for mig. Men det er klart. Farmor er jo det første, siger prins Nikolai i programmet ifølge B.T.

Læs også: Efter titel-drama i kongehuset: Nu afslører prins Nikolai stor TV-nyhed

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.