Musikeren Christopher har fejret jul sammen med den gravide hustru Cecilie og deres datter Noelle.
Der er dømt ren familielykke hjemme hos musikeren Christopher, der lige nu venter sit andet barn med modellen Cecilie Haugaard.
Derfor blev det også til en ganske særlig juleaften for familien, der altså ser frem til en lille ny i det nye år.
Det fremgår da også af de billeder, Cecilie Haugaard har lagt ud fra ægteparrets juleaften.
– Glædelig jul fra julenissen og hendes forældre ✨???? Jeg håber, I har haft en dejlig juleaften, og I får en skøn juleferie, skriver hun i sin opdatering.
Ægteparret kysser
På det første billede kysser Christopher lille Noelle, mens Cecilie Haugaard holder på sin gravide mave.
På det andet billede kysser ægteparret hinanden, mens Noelle sidder på sin fars arm.
Det ligner altså en rigtig dejlig juleaften for den lille familie, der delte nyheden om graviditeten tilbage i november.
Bulen blev vist frem
Nyheden om graviditeten blev afsløret på Instagram, hvor det faktisk var lille Noelle, der fik lov at overbringe nyheden til følgerne.
Her viste Cecilie Haugaard sin lille bule frem, mens ægteparret spurgte datteren, hvad lå i mors mave.
Her lød svaret ‘baby’, og dermed var nyheden ude om, at de to, der har været gift siden 2019, skal være forældre til to.
Datter opkaldt efter jul
I forbindelse med sin første graviditet afslørede Cecilie da også, at hun er stor fan af julen, og det netop også var årsagen til, at hendes datter fik sit navn.
Noelle betyder nemlig fødsel på latin og jul på fransk, men det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvad det nye barn skal hedde.
LÆS OGSÅ: Christopher deler skøn nyhed: Skal være far igen
Vi håber, at Christopher og familien havde en rigtig dejlig jul!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!