TV-værten Mikkel Beha Erichsen ser tilbage på et 2022, der har været særdeles begivenhedsrigt for hans familie.
Der er sket ikke så lidt i år 2022 for TV-værten Mikkel Beha Erichsen og hans familie.
Ikke mindst har de budt velkomment til et nyt barnebarn med lille Rita, der er datter af Mikkel Beha Erichsens søn Theis og hans kæreste Ida.
Dermed har TV-værten nu hele fire børnebørn, som der er blevet tid til at hygge sig med her i 2022.
Børnebørn prioriteret
Og så blev hans anden søn Emil Midé Erichsen gift med sin Louise ved et sommer-bryllup, efter parret har fået to børn sammen.
Men den 56-årige TV-vært har også været travl på andre fronter, hvor han har bygget sin husbåd færdig, så den står flot.
Der er blevet droslet ned på sejlads, for den sidste tur kostede på kræfterne, og Mikkel Beha Erichsen har haft brug for at lade op.
– Ikke af noget eller af livet, men der havde været meget. Nu har jeg haft tid til eftertænksomhed og ro til at være der for børnebørnene, siger han til BILLED-BLADET.
Det nye år bliver godt
Nu har Mikkel Beha Erichsen afsluttet den række af foredrag, der var programsat hen over efteråret 2022 , og nu skal der tages hul på nye ideer.
I en video beretter TV-værten, at året også har budt på noget knapt så positivt med tanke på krig i Ukraine, inflation og energikrise.
Mikkel Beha Erichsen er dog overbevist om, at 2023 bliver fantastisk, og mon ikke mindst seerne glæder sig til at se meget mere af ham i det kommende år.
LÆS OGSÅ: Mikkel Beha jubler: Er blevet farfar igen
Vi ønsker Mikkel Beha Erichsen og hans familie et rigtig godt nytår!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!