Frankrig indfører totalforbud mod mobiltelefoner i skolen

Mange teenagere og børn er stort set afhængige af deres mobiltelefoner, og det kan gå ud over deres skolearbejde.

Ikke engang i timerne kan de lade telefonerne være.

På mange danske skoler kan læreren tage elevernes telefoner, hvis de bruger dem i timen, men Frankrig har taget det et skridt videre.

Nu indfører hele landet nemlig et totalforbud for mobiltelefoner for alle skoleelever, skriver franske The Local.

“Sidder bare foran skærmene”

Det er Frankrigs uddannelsesminister Jean-Michel Blanquer, som mener, at telefonerne er negative for folkesundheden og bidrager til internet-mobning.

“Børnene leger ikke ikke i frikvartererne længere”, siger han i en udtalelse ifølge franske The Local.

Da Emmanuel Macron blev præsident, blev mobiltelefoner forbudt i lektionerne i Frankrig. I september 2018 indføres endnu et forbud. Nu er telefonerne også forbudt i frikvartererne for skolebørn på op til 15 år.

“De sidder bare med deres smartphones. Fra et uddannelsesmæssigt perspektiv er det et problem, siger uddannelsesminister Jean-Michel Blanquer ifølge The Local.

Pixabay

Mange har hyldet initiativet, men det er ikke helt klart, hvordan det skal praktiseres endnu. Et forslag er, at eleverne skal låse deres telefoner ind i et skab, inden skoledagen begynder.

“Det er vigtigt, at børn under syv år ikke sidder foran skærme hele tiden”, siger Blanquer ifølge The Local.

Der er også personer og organisationer, som er skeptiske overfor den nye lov.

“Vi tror ikke, at det er muligt nu. Tænk på en skole med 600 elever. Skal de lægge alle telefoner i en kasse? Hvordan skal de opbevares? Og hvordan skal man give dem tilbage i slutningen af dagen?”, siger Gerard Pommier, formand i foreningen Peep, som repræsenterer forældre til franske skolebørn.

Hvad synes du om, at Frankrig indfører et totalforbud mod mobiltelefoner i skolen? Del gerne nyheden videre, hvis du synes, at det er godt og efterlad en kommentar i kommentarsporet!