Jonas Vingegaard blev hyldet ved stort show i weekenden.
Der var lagt op til et gallashow af de helt store, da ‘Sport 2022’ blev afviklet i Jyske Bank Boxen i Herning i weekenden.
Præmissen for showet er egentlig ligetil. De største sportsstjerner i Danmark bliver hyldet på baggrund af deres præstationer for året, der gik.
Men selvom der blev uddelt 11 priser i alt, så var øjnene særligt rettet mod den store kategori ‘Årets Sportsnavn 2022’.
De nominerede i kategorien var Viktor Axelsen, Jonas Vingegaard og det danske dressurlandshold, hvor det i sidste ende blev den 25-årige cykelrytter, der kunne lade sig hædre som ‘Årets Sportsnavn’.
Jonas Vingegaard løb med prisen, da han i sommer gjorde Danmark lidt mere gul, efter han triumferede ved at vinde ‘Tour de France’. Han vandt to etapesejre undervejs samt den prikkede bjergtrøje.
Artiklen fortsætter under billedet…
Heldig og stolt
Selv udtalte Jonas Vingegaard følgende fra scenen:
– Jeg er heldig og stolt over at være dansker, og danskere er gode til at støtte op. Det fik jeg lov til at mærke i sommer, og tusind tak for den store opbakning, der har været til mig. Så vil jeg gerne takke min familie, alle de frivillige og alle, der har hjulpet mig hertil, hvor jeg er nu, takkede han.
Det var også tydeligt at høre, hvor meget danskerne kan lide Jonas. For når hans navn blev nævnt flere gange under showet, så kunne der høres et kæmpe jubelbrøl i Jyske Bank Boxen.
Flot år for dansk sport
Der kan dog ikke tages noget fra de to andre nomineredes præstationer.
Viktor Axelsen havde et forrygende 2022, hvor han blev kåret til verdens bedste badmintonspiller. Det skete på baggrund af et år, hvor han både vandt VM, EM og All England.
Det danske dressurlandshold bestående af Cathrine Laudrup-Dufour, Carina Cassøe Krüth, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Merrald Rasmussen vandt VM-guld på hjemmebane i Herning.
Det var virkelig også en flot sejr, han hev hjem. Lad os ønske Jonas stort tillykke i kommentarsporet.