Judith Nwokochas tvillinger skabte store overskrifter, da de blev født i 2016. Da sygeplejersken overlod barnet til Judith, var hun nemlig sikker på, at de havde givet hende en andens barn.
Men det var ikke tilfældet.
Sådan her ser de usædvanlige tvillinger ud i dag, syv år senere.
Judith Nwokocha kæmpede i otte år for at blive gravid, og det lykkedes til sidst ved hjælp af IVF-behandling.
Lykken var stor, da hun testede positiv, og lige som så mange andre længtes hun efter at møde sit barn.
Snart stod det klart, at det ikke bare var ét lille barn, som voksede i maven, men to.
Graviditeten skred frem, som den skulle, men snart indså lægerne, at noget ikke stod rigtigt til. Den ene tvilling voksede ikke som den skulle, og Judith blev advaret om, at babyen kunne have Downs syndrom.
Man besluttede at tage børnene ud før tid, og Judith fik et kejsersnit i uge 37.
LÆS MERE: For seks år siden skabte hun rubrikker som verdens tykkeste kvinde – sådan ser hun ud i dag
Troede hun havde fået forkert barn
Jordemoderen tog imod en dreng, som vejede 2,76 kilo og en pige, som var stoppet med at vokse, hvilket Little Things har skrevet om.
Pigen vejede kun 1,58 kilo, men det var ikke kun størrelsesforskellen, som fik forældrene til at løfte øjenbrynene. Den lille pige havde en anden hudfarve end både sin tvillingebror og mor.
Judith troede, at hun havde fået en andens barn.
“Første gang jeg så hende, spekulerede jeg over, om sygeplejersken gav mig mit barn eller en andens. Jeg ventede et par sekunder på, at nogen fortalte mig, at det var en forveksling, men det eneste jeg hørte fra sygeplejersken var, hvor smuk hun var”.
Et par dage efter tvillingerne blev født, fortalte lægerne til Judith, at Kachi havde albinisme.
LÆS MERE: Identiske tvillinger føder samme dag på samme sygehus – sådan ser de søde børn ud i dag
Morens store bekymring
Den nybagte mor var i begyndelsen bekymret for Kachi, og hvordan folk ville reagere på hendes udseende. Judith havde også fået at vide, at Kachi formentlig ville være svagsynet, hvilket også bekymrede hende.
“Jeg elskede min prinsesse, som enhver mor ville elske sit barn, men jeg var bekymret for hendes tilstand”, skrev hun i et Love What Matters-opslag.
“Gradvist blev bekymring til sorg, og jeg begyndte at stille spørgsmålstegn ved Gud og undre mig over, hvorfor han ville sætte mig i sådan en situation. Jeg var bekymret for hendes fremtid, hvordan samfundet ville behandle hende, hvordan hun ville blive accepteret… Jeg misundte andre sorte babyer og tænkte,”Hvorfor mig? Hvorfor var det mig, som skulle have en albinobaby? Hvordan fik jeg sorte og hvide tvillinger?”
Til sidst valgte Judith og hendes mand at gå i terapi for at få rådgivning om, hvordan de skulle håndtere situationen.
Et år senere havde Judith lært at se ud over det negative og kunne slappe helt af.
“Jeg begyndte at se skønheden i hendes tilstand. Jeg begyndte at beundre hendes gyldne hår, hendes brune øjne, hendes lyserøde læber og alt ved hende. Jeg lagde mærke til, hvor attraktiv hun var for folk, når jeg tog dem med ud. Folk beundrede hende meget, og det er som regel hende, som får al opmærksomheden.”
Sådan lever tvillingerne i dag
Tvillingerne er ligesom andre tvillinger generelt, de har et meget særligt bånd og mærker ingen forskel.
“Jeg fortæller hende altid, hvor smuk hun er, for det er hun virkelig. Jeg ville ikke bytte hendes tilstand for en million dollar, for hun er perfekt for mig på alle måder, sagde hun. Albinismen kan have sine udfordringer, men jeg lærer hende at være stærk og overvinde hvad end, der kan komme hendes vej”, skriver Judith.
I dag er tvillingerne syv år og Judith, som er fotograv, deler jævnligt billeder af tvillingerne for at oplyse andre om albinisme.
“Jeg viser skønheden ved albinisme ved jævnligt at tage billeder af hende og hendes tvillingebror. Jeg er ikke helt sikker på, at hun er bevidst om, at hun er unik i øjeblikket, men til sidst vil hun vide det, og det er mit ansvar at uddanne hende og lære hende at elske sig selv, uanset hvad.”
