Sangeren Lukas Forchhammer åbner op om sit misbrug, og hvorfor han lod sig indlægge.
De fleste kender ham som Lukas Graham, men privat går sangeren under navnet Lukas Forchhammer.
Han blev en offentlig person som ganske lille, da han spillede rollen som Grunk i den populære ‘Krummerne’-filmserie, men til hverdag voksede han op på Christiania.
Han har tidligere åbnet op omkring, at han gik igennem en svær tid, og nu fortæller han yderligere, hvorfor han var nødsaget til at lade sig indlægge på et behandlingscenter i afvænning.
Det fortæller han i forbindelse med verdenspremieren på sit nye album ‘The Pink Album’, hvor det blev afholdt en lyttesession i DR’s Koncertsal.
Artiklen fortsætter under billedet…
Blevet en bedre version
Under sessionen blev Lukas interviewet af komikeren Simon Jul, der også besøgte Lukas, da han var indlagt.
Og her var begge enige om, at det var en bedre version, der kom ud på den anden side.
– Jeg tror, at der er mange af dem, der er tættest på mig, der er meget glade for den version, de har fået tilbage, fortalte Lukas, ifølge B.T, som var tilstede under sessionen.
Det er ikke sådan, det skal være
Det var dog også muligt for fans blandt publikum at stille spørgsmål til stjernen, og her ville en gerne vide, hvorfor Lukas valgte at tage i afvænning.
– Jeg sad alene men en øl, og så sad jeg lidt senere med en joint i gården. Og så tænkte jeg, det er ikke sådan, det skal være. Det er meningen, at der skal være et selskab i gang, når man gør den slags. Så traf jeg en beslutning om at få noget hjælp. Nu er det to år og tre måneder siden, og jeg kunne nok ikke have truffet en bedre beslutning, svarede han ifølge mediet.
Lukas lever til daglig med sin kæreste Marie-Louise Schwartz og deres to døtre Viola og Billie.
Albummet ‘The Pink Album’ bliver udgivet på fredag d. 20 januar.
Det er så sejt gået, Lukas. Det kan være svært at spørge om hjælp. Lad os skrive en kærlig hilsen til sangeren i kommentarsporet.