Rufus Giffords rørende opdatering fra hospitalssengen: Har opfyldt mandens store ønske

Den tidligere ambassadør Rufus Giffords mand har gennemgået en omfattende hjerteoperation, og bagefter havde han et særligt ønske.

Der har været grund nok til bekymring for den 48-årige politiker Rufus Gifford, der er tidligere ambassadør i Danmark.

Hans mand Stephen DeVincent har nemlig gennemgået en omfattende hjerteoperation, hvor han har fået en bypass.

Heldigvis er operationen gået godt, selv om den var lang, og efterfølgende deler Rufus Gifford nu en rørende opdatering fra hospitalssengen.

– Dag 5 på intensiven. Jeg spurgte, om jeg skulle taget noget med hjemmefra. Han bad om sin vielsesring, fordi han skulle tage den af før operationen, skriver Rufus Gifford i en opdatering på Instagram.

Operation var omfattende

Politikeren slutter af med at skrive, at han aldrig har været lykkeligere for at taget noget med til nogen.

Netop denne vielsesring har en særlig dansk forbindelse, da det var under Rufus Giffords tid i Danmark, at parret indgik ægteskab på Københavns Rådhus.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Rufus Gifford er tilstede

Det er en ganske omfattende operation Stephen DeVincent, der selv er dyrlæge, har gennemgået, for den varede hele otte timer.

Her har han fået en femdobbelt bypass samt en korrigering af hjerteklappen, og nu er Rufus Gifford ved hans side, mens han bliver klar efter operation.

Rufus Gifford beskriver tiden som ‘de sværeste 48 timer i mit liv’ og understreger, at han glæder sig til at få sin mand hjem igen.

Rufus Gifford stiller op

Han var ambassadør i Danmark under Barack Obamas regeringsperiode som præsident.

Den tidligere ambassadør har flere gange siden hyldet sin tid i Danmark samt danskerne.

I dag er han tilbage i USA, hvor han har stillet op til valget ved Repræsentanternes hus, hvor han dog ikke blev valgt.

LÆS OGSÅ: Rufus Gifford deler rørende billede fra hospitalet: Manden hjerteopereret i 8 timer

Hvor er det godt at se, at patienten er i bedring!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

 

Læs mere om...