Den står ikke på lang ferie for landstræner Nikolaj Jacobsen, for han regner med snart at trække i trøjen for landsholdet igen.
Der var ingen tvivl om, at der var ren triumf i Københavns gader mandag eftermiddag.
Her fik danskerne nemlig mulighed for at takke herrelandsholdet i håndbold for forrygende underholdning under VM i Polen og Sverige.
Det var tid til at hylde vores håndbold-helte og ikke mindst træner Nikolaj Jacobsen for endnu en forrygende VM-sejr.
Ferien bliver kort
Talentfulde Nikolaj Jacobsen har ikke tabt en eneste VM-kamp som landstræner, og derfor har han ikke mindst en stor del af triumfen.
Men selv om det ellers ville være velfortjent, så planlægger 51-årige Nikolaj Jacobsen ikke nogen lang ferie.
Han regner med et par fridage, hvor han kobler helt af fra håndbolden, og så er det ellers tilbage til arbejdet for håndbold-Danmark.
– Så skal jeg jo igang igen med at se spillere og se, hvordan, vi kan blive endnu bedre næste gang, så det er det, jeg skal i gang med, siger han til BILLED-BLADET.
Vinterferien er aflyst
Han regner faktisk slet ikke med, at der bliver tid til vinterferie med familien, der tæller hustruen Lenette og deres tre børn.
Final 4-turneringen skal nemlig spilles i vinterferien, så det bliver først til sommer, at familien kan få tid med hinanden.
Til gengæld var hans lille søn Linus inviteret med på balkonen foran Rådhuspladsen mandag.
Nikolaj Jacobsen forsvandt
I går lavede Nikolaj Jacobsen et sandt forsvindingsnummer, da han pludselig blev væk, da holdet var klar til at skulle spise middag.
Her var han nemlig blevet lokket ind i DR’s VM-studie, hvor Kåre Quist og Josefine Høgh var værter.
LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik hylder landsholdet: Her er hans personlige hilsen
Vi ønsker Nikolaj Jacobsen rigtig god arbejdslyst!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!