Grev Nikolai deler private billeder: På romantisk ferie med kæresten

Grev Nikolai har fået debut på Instagram, og allerede nu deler han skønne billeder fra sin skiferie med kæresten.

Han er en prinsetitel fattigere, men livet kører stadig derudad for den unge grev Nikolai, som er søn af prins Joachim og grevinde Alexandra.

Han har benyttet sig af sin nye status som greve til at åbne en privat Instagram-profil, hvor han nu deler ud af sit privatliv.

I sidste uge var han på skiferie med kæresten Benedikte Thoustrup, og her har han delt en række private feriebilleder.

– Uge fem i Alperne, lyder den korte tekst.

Greven oprettede profil

Her er delt et par billeder af det unge par på ski og desuden også en kort videosekvens, hvor de er kommet højt til vejrs på en bjergtop.

Det var den 2. februar, at grev Nikolai oprettede Instagram-profilen, som altså må ses som en direkte afledning af, at han nu ikke længere er prins.

Greven har allerede delt et andet billede på profilen, men her er tale om et gammelt billede fra dengang, han gik catwalk for Burberry.

Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

Følgerne hylder grev Nikolai

Grev Nikolai er stadig model ligesom lillebror grev Felix og kan nu altså dyrke sin karriere uden prinsetitlens snærende bånd.

På den nyoprettede Instagram-profil hylder følgerne da også greven for, at de nu kan følge ham på det sociale medie.

Grev Nikolai har desuden valgt at følge kongehusets officielle profil, hans eget modelbureau samt et væld af mode-brands og film-profiler.

Men også organisationen The Ocean Cleanup er blevet vinget af hos greven, der altså ser ud til at gå op i miljø-spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Grev Nikolai deler spændende nyt: Nu går han sin egen vej – væk fra den royale familie

Vi glæder os til at følge med på grevens Instagram-profil!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!