Alfred og Emil Midé Erichsen er kommet endnu tættere på hinanden, efter de rejste til Nordpolen sammen.
Det er klart, man kommer ganske tæt på hinanden, når man sætter kurs mod Nordpolen sammen.
Det gælder også for Beha-brødrene Alfred og Emil Midé Erichsen, der lige nu er aktuelle i TV-programmet ‘Den sidste breddegrad’.
I et interview med ‘Go’ aften LIVE’ taler de nu om deres tætte relation, efter de tog på den store rejse sammen.
– Det giver bare sindssygt meget at lære hinanden at kende igen, efter man er blevet voksne, slår Alfred Midé Erichsen fast.
Lillebror står ved følelser
Emil Midé Erichsen stemmer i og siger også, at det er privilegeret at få lov at lære af sin lillebror.
Han står nemlig virkelig ved sine følelser og viser dem på en måde, han beundrer.
Selv er Emil Midé Erichsen mere kontrolleret, og derfor føler han virkelig, han har lært noget på turen, og det er rart, slår han fast.
Danskerne følger med
I ‘Den sidste breddegrad’ udfordrer Mikkel Beha Erichsens tre sønner sig selv ved at planlægge et eventyr til Arktis.
De vil nemlig vise danskerne den yderste pol på vores klode, selv om det er yderst krævende og farligt.
Turen ender da også med at tage flere uventede og dramatiske drejninger, som seerne kan følge med i.
Brødrene trænede op
De har da også brugt noget tid på at træne op til turen, hvor de har sovet i telt, svømmet og testet deres evner på skydebane.
Her viser det sig da også, at Emil Midé Erichsen må gå ind og være lidt af en støtte for Alfred Midé Erichsen, og her virkelig stifter bekendtskab med hans følelsesregister.
LÆS OGSÅ: Theis Midé Erichsen mistede nyfødt søn: Nu taler han ud om sin store sorg
Hvor er det bare fine ord fra de to brødre!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!