TV-parret har glædet sig i flere år og nu sker det endelig.
Hvis du så med, da det helt nye koncept ‘Årgang 0’ fik premiere i 2001, så er der heller ingen tvivl om, at du kan huske Lars Ellebye og Theresia Treschow–Kühl.
Programmet fulgte flere forskellige par og familier, da alle havde det tilfælles, at de skulle have et barn i år 2000, hvorefter den danske befolkning kunne få lov at følge med hele vejen til barnet blev 18 år.
For Lars og Theresia var det deres andet barn, som de skulle være forældre til. De havde i forvejen sønnen David, men blev i 2000 beriget med datteren Rachel.
De var en kernefamilie, hvor Lars var apoteker og Theresia var præst og selvom de i en periode var udfordret med afstanden til jobbet, der gjorde, at de måtte bo hver for sig, så var de stadig et smukt billede af hr. og fru. Danmark.
Det er derfor heller ikke så længe siden, at parret skulle have fejret en meget stor dag.
Artiklen fortsætter under billedet…
Måtte aflyse fejringen
I 2020 kunne Lars og Theresia nemlig fejre sølvbryllup efter at have været gift i hele 25 år.
Det blev dog ikke til en fejring, da det ramlede sammen med coronapandemien, nedlukninger og forsamlingsforbud.
Men nu er parret klar til det helt store. Det fortæller de i et interview med Billed Bladet.
– Den første fest er for jyske venner på Knapp i Sønderjylland, og den anden er for nær familie og københavnske- og udenlandske venner på Aamanns på Refshaleøen. Både David og Rachel hjælper heldigvis til med planlægningen, fortæller Theresia til mediet.
Har rejst meget
Parret har altid været glade for at rejse, hvilket har medbragt, at de har fået en masse bekendtskaber verden over, der selvfølgelig også skal med.
Derfor fortæller Theresia også, at de får gæster fra både England, Norge og New Zealand, som de glæder sig meget til at se igen.
Det er heller ikke mange dage siden, at datteren Rachel igen vendte hjem. Hun har netop afsluttet sin udvekslingsrejse til Spanien, hvor hun har boet i seks måneder.
Rachel havde iøvrigt fødselsdag i går, hvor hun blev 23.
Nedenunder kan du se Theresias opslag, hvor hun sammen med Rachel og Lars forbereder sølvbrylluppet hos Aamanns. Du kan også trykke HER.
Lad os ønske Lars og Theresia stort tillykke med sølvbrylluppet i kommentarsporet, og del gerne artiklen, så endnu flere kan ønske dem tillykke.