Alt gik ikke, som det skulle.
Der var lagt op til en skøn aften i musikkens tegn i Arena Næstved.
Lørdag stod den nemlig på det årlige Melodi Grand Prix, hvor traditionen er, at danskerne bliver underholdt i nogle timer, hvorefter vi kvitterer med en stemme på den sang, som vi mener, skal videre til Eurovision Song Contest.
Forhåbningerne i år er måske endda på det højeste niveau nogensinde, da Danmark ikke har kvalificeret sig til finalen de seneste to år.
Afstemningen koksede
Der er dog bare en lille detalje, der skal være styr på, når man holder en afstemning.
Stemmerne skal gå igennem.
DR havde nemlig anskaffet sig en splinterny app til anledningen, hvor folk kunne stemme på deres favorit sang.
Problemet var bare, at appen gik ned under showet, så kun stemmerne, der var afgivet på sms, gik igennem.
Hertil var der også snak om, at der blev givet en forkert sms-kode til sangen ‘I was gonna marry him’, der blev sunget af søstrene Eyjaa.
For i stedet for bogstaverne ‘IWS’, så var de blevet givet sms-koden ‘STU’, der hørte til Frederik Leopolds sang ‘Stuck on you’.
Det hele har fået kritikken til at hagle ned over DR.
Det har fået den programansvarlige for Melodi Grand Prix 2023 hos DR, Erik Struve Hansen, til at føle sig nødsaget til at kommentere på kritikken.
Artiklen fortsætter under billedet…
Det er vi selvfølgelig kede af
Det gør han i et interview med B.T.
– Teknik, der fucker op, er rimelig træls, når man laver så stort et show, som det her. Og vi er simpelthen så kede af den gene, det også har været for seerne, som selvfølgelig bliver frustrerede over det. Og det er vi selvfølgelig kede af, sagde han efter showet til mediet.
Erik Struve Hansen understreger dog, at den drillende teknik på ingen måde har fået lov til at påvirke det endelige resultat.
Hvad tænker du om showet? Lagde du mærke til, at teknikken drillede?