2-årig født med misdannelse i ansigtet – da han opdager hvad han og hvalpen har tilfælles er glæden total

Der findes intet mere værdifuldt end kærligheden mellem et barn og barnets første kæledyr.

Men disse nye venner har noget særligt tilfælles – og fandt på mirakuløs vis hinanden, da de havde mest brug for det.

Bentley Boyers er en 2-årig fra Michigan, som blev født med en læbespalte – læben var ikke vokset sammen, som den plejer.

Den 2-årige har gennemgået operationer for at udbedre skaden. Og det har ikke været nemt for hverken forældrene eller ham.

– Vi var nødt til at holde ham oprejst for at give ham mad og holde læben sammen for, så han kunne spise, så det var en proces, siger mor Ashley til WILX.

Faren opdagede hund med læbespalte – ligesom sønnen

Men så en dag skete der noget helt usandsynligt. Det var da Bentleys far Brandon var på et dyreinternat, at han opdagede en hund.

Den to måneder gamle hund havde også en læbespalte, ligesom sønnen.

Faren blev helt overrumplet og ringede straks til sin kone. De var enige om, at dette var Bentleys hund, som de havde fundet.

Usandsynligt sammentræf

Da Bentley møder hvalpen for første gang, er glæden til at tage og føle på. Billeder viser, hvordan han glad klapper og kysser hunden efter at have mødt hende for første gang.

Det er et usandsynligt mirakel. Internatet siger, at de ikke ser mange hunde med læbespalte, så det drejer sig om et usandsynligt sammentræf.

Forældrene ved, at det vil være godt for Bentley at have en hund, som ligner ham selv.

Bentley bliver nødt til at gennemgå endnu en operation for at ordne læben, men han vil i det mindste have en hund, der forstår, hvad han går igennem.

– At se ham have noget tilfælles med en hvalp betyder meget, for han kan vokse op og forstå, at han og hans hvalp har noget, som de kan dele med hinanden, siger Ashley.

“Elskede hinanden øjeblikkeligt”

Og desuden vil hvalpen have en omsorgsfuld ejer, som elsker hende, uanset hvordan hun ser ud.

“De elskede hinanden øjeblikkeligt”, skriver internatet på Facebook.

“Vi ønsker denne særlige duo mange lykkelige år sammen, mens de vokser op sammen”.

Hvor vidunderligt! Det er altid vigtigt at have nogen i dit liv, som forstår dig. Vi er så glade for, at denne duo fandt hinanden.

Del denne hjertevarmende artikel!