Der er ikke meget håb tilbage for Leo Nielsen, der ligger helt livløs, men niecen er kommet fra England for at tage afsked.
I mange dage har det set ganske sort ud for 67-årige Leo Nielsen, der er kendt fra den muntre duo Sussi og Leo.
Hans hustru har opdateret offentligheden om hans tilstand, der siden lørdag har været ganske kritisk.
Nu er hans niece og hendes mand, som ægteparret har været tæt knyttet med også kommet til Danmark fra England for at tage afsked med deres døende familiemedlem.
– Han har ligget nøjagtigt på samme måde uden at røre sig i to et halvt døgn. Nu gisper han nærmest efter vejret. Jeg tror, det kan ske, hvornår det skal være, siger Sussi Nielsen ærligt til Se og Hør.
Reaktion udebliver
Både nyre og lever er stået af, og Sussi Nielsen gør, hvad hun kan for at holde sig selv beskæftiget og være der for sin mand.
Leo Nielsen reagerer slet ikke mere, og hans hustru håber, at det snart slutter, så han kan få fred.
Sangerinden fortæller, at hun vågner allerede kl. 5 om morgenen, og at der her er meget stille på sygehuset i Hjørring.
Håbet var ude
Leo Nielsen har været ramt af sygdom siden midten af december, men egentlig blev han udskrevet fra sygehuset i slutningen af januar og så ud til at være kommet sig.
Lørdag blev han så indlagt igen, og her har der kun været smertelindrende og kærlig pleje, der kunne tilbydes ham.
Aftenen inden havde han ellers hygget sig med Sussi hjemme i privaten, hvor han havde sovet det meste af dagen, fortæller hun ugebladet.
LÆS OGSÅ: Sussi deler rørende nyt: Familien har taget afsked
Varme tanker til Sussi og Leo i denne svære tid!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!