Den 76-årige skuespillerinde sætter ord på, hvad hun mener om TV 2’s nye serie.
Det er ikke uhørt, at skuespillere ser deres egne film. For det meste er der dog tale om fiktive roller, de ser sig selv spille.
Dette er dog ikke helt tilfældet for legenden Lisbet Dahl.
Hun befinder sig nemlig i den situation, at hun kan tænde for sit tv, og så kan hun se en anden skuespiller, der spiller hende.
Det er nemlig i TV 2’s nye tv-serie ‘Dansegarderoben’, at Lisbet Dahl kan opleve “sig selv”.
Her har skuespillerinden Annika Aakjær fået til opgave at portrættere hende.
Det er dog også specielt, at Lisbet kan se sig selv på tv, for normalt er det sådan, at biografiske film og serier oftest bliver lavet, efter personerne, de omhandler, er gået bort.
Flere kendte navne er med
Men serien fokuserer på Cirkusrevyen i 1970’erne, og her var flere af de største navne involveret, både Lisbet selv, men også Dirch Passer og Preben Kaas.
Sidstnævnte var Lisbet Dahl gift med fra 1977 og frem til hans død i 1981.
Lisbet Dahl er dog også den eneste karakter, der optræder i TV-serien, der stadig lever i dag, og nu sætter hun ord på, hvordan det er at se sit liv udfolde sig på tv-skærmen.
Artiklen fortsætter under billedet…
Det gør hun i et interview med TV 2.
Sådan var han ikke
Her indrømmer Lisbet, at hun finder serien underholdene, men også at den er mere dramatisk end virkelighedens billede.
Yderligere fortæller hun også, at der er flere af karaktererne, hun ikke genkender.
Eksempelvis er dansepigerne i serien fiktive, men også portrætteringen af hendes tidligere mand, Preben Kaas, har hun svært ved at genkende.
Det er nemlig en temperamentsfuld mand, som seerne kan opleve i serien, men det stemmer ikke overens med virkeligheden, fortæller Lisbet Dahl.
– Han er lidt mere vred i serien, end jeg husker ham. Sådan var han ikke. Det er fiktion, fortæller hun til mediet.
Til mediet afslører hun også, at mange af temaerne fra serien, såsom sexisme og diskrimination, slet ikke er noget, som hun kan erindre fra sin tid hos Cirkusrevyen.
Lisbet Dahl blev efterfølgende chef for Cirkusrevyen i 2001 og fortsatte med mellemrum helt frem til 2021.
Hun skulle også have været en del af 2022 sæsonen, men måtte droppe ud, da hun blev smittet med corona.
Du kan se ‘Dansegarderoben’ på TV 2 og på TV 2 Play.
Hvad tænker du om TV-serien ‘Dansegarderoben’? Skriv endelig dine tanker i kommentarsporet og del gerne artiklen, så endnu flere kan bidrage med deres tanker.