Efter den danske cykelrytter Jonas Vingegaards udfordrende uge, hvor han måtte haste hjem på grund af private omstændigheder, har han netop vundet en stor sejr.
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard måtte haste hjem: Det siger han om situationen i familien
Jonas Vingegaard blev verdenskendt, da han vandt det mytiske cykelløb Tour De France i sommeren 2022. Men flere år før den ultimative triumf, som satte Danmark på verdenskortet og den danske befolkning i ekstase, havde han allerede vundet sin kærestes hjerte.
Jonas Vingegaard og kæresten Trine Marie Hansen hænger sammen som ærtehalm, hvilket blev tydeligt, som Tour de France-løbet skred frem og Jonas Vingegaard kom tættere på sejren. Trine Marie Hansen blev flittigt interviewet af medierne undervejs – og hun blev kendt og elsket for sin ukuelige støtte til kæresten, der kæmpede på de franske landeveje.
Derfor kom det som et chok for mange, at Jonas Vingegaard tidligere på ugen i al hast måtte forlade sit cykelholds træningslejr – på grund af private omstændigheder.
Sportsdirektøren udtalte sig
Det stod hurtigt klart, at medierne og mange danskere, som følger Jonas Vingegaard og hans familie, var bekymrede over situationen.
Jonas var rejst fra cykelholdet Jumbo-Vismas træningslejr og kunne ikke besvare spørgsmål omkring situationen.
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard hastede hjem af private årsager: Nu er der nyt
Derfor udtalte sportsdirektøren for Jumbo-Visma, Frans Maassen, sig:
– Vi er nødt til at sige, at det er et privat anliggende mellem ham og hans familie. Det går fint nu, men det er en privat sag, sagde Maassen til Ekstra Bladet.
Sportsdirektøren værnede altså om cykelstjernens privatliv, som enhver god chef selvfølgelig bør gøre.
Men der skulle ikke gå længe, før Jonas Vingegaard selv udtalte sig.
Forløsningen kom med stor triumf
Jonas Vingegaard bekræftede nemlig, at det var et privat anliggende, som fik ham til at forlade træningslejren kort inden det spanske cykelløb O Gran Camiño.
– Nej, det er privat af en årsag, så det holder jeg privat, sagde cykelrytteren til Ekstra Bladet.
Men efter hjemrejsen vendte Jonas Vingegaard tilbage til sit cykelhold for at køre løbet O Gran Camiño.
Og forløsningen blev total i dag, hvor han vandt 2. etape i løbet. Ja, ikke alene triumferede han i løbets 2. etape, han fører nu også løbet samlet set.
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard og kæresten afslører: Sådan er planerne om familieforøgelse
Det er Jonas Vingegaards første løb i år, og han må siges at være i god form, når han sådan kan sætte konkurrenterne på plads – også efter det private anliggende.
Stort tillykke til Jonas Vingegaard med sejren. Send gerne en lykønskning til vores danske cykelstjerne og hans dejlige familie som kommentar til artiklen på Facebook.