Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Cecilie Hother mistede sin søn under graviditeten: Deler hjerteskærende ord om sorgen

Vejr-værten Cecilie Hother har mærket mere til sorgen i disse dage. Det er der en særlig årsag til.

I 2019 skete det for Cecilie Hother, som ingen forældre ønsker at opleve. Hun mistede sin søn Karl, da hun var seks måneder henne i graviditeten.

Sorgen vil være altoverskyggende i den første tid, hvorefter man finder en plads til den i dagligdagen. Sorgen bliver et vilkår, man lever med.

Efterfølgende vil der være særlige stunder, højtider og mærkedage, hvor sorgen trænger sig på igen, og sidstnævnte er nu tilfældet for Cecilie, afslører hun.

Tragedien fandt nemlig sted d. 2. marts, så torsdag var sønnens fødselsdag.

Artiklen fortsætter under billedet…

Cecilie Hother
Cecilie Hother. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Der går ikke en dag, hvor du ikke er i mine tanker

– I dag for 4 år siden kom din stjerne på himlen, og den lyser så smukt og stærkt. Nu med flere stjerner som selskab, du er ikke alene.

Sådan indleder hun sit rørende opslag, hvor hun også indrømmer, at hun har ambivalente følelser omkring dagen.

– Taknemmelighed over at få lov til at føde dig – vrede og uretfærdighed over, at du ikke fik lov til at få livets store glæde.

– Men mest af alt, og over alt, er det følelsen af kærlighed til dig, der oversvømmer dagen.

Slutteligt kommer Cecilie med en smuk hilsen til sønnen.

– Tillykke med fødselsdagen, Karl. Der går ikke en dag, hvor du ikke er i mine tanker.

Til opslaget har hun også delt ordet ‘#englemor’, samt et billede af sit håndled, hvor hun har fået tatoveret Karls fodspor, der også bevidner, at sønnen blev født for tidligt.

Vigtigt at tale om sorg

Tidligere har Cecilie Hother åbnet op overfor ‘Forældre & Sorg – Landsforeningen Spædbarnsdød’ om, hvorfor hun valgte at fortælle om sin sorg, da Karl gik bort.

– Jeg oplevede, at andre kunne nikke genkendende til min oplevelse. Det hjalp også mig. Det blev en forløsning at opleve. Jeg vidste, at det var vigtigt at være helt ærlig, så det blev oprigtigt. I respekt over for andre, som måske kunne bruge det til noget.

Sammen med sin mand, Thomas Gregers Honoré, er de også forældre til datteren Elinor og sønnen Aksel.

Du kan se Cecilies rørende opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Lad os sende et stort kram til Cecilie i kommentarsporet og del gerne artiklen med dine venner.

 

Læs mere om...