‘Vild med dans’-vært Martin Johannes Larsen mangler endnu at få afklaret, om han skal være vært for det populære danseprogram endnu engang.
Sidste sæson af ‘Vild med dans’ blev med et nyt ansigt ved roret, for den 33-årige komiker Martin Johannes Larsen indtog her rollen som ny vært i stedet for Christiane Schaumburg-Müller Åxman.
Det har uden tvivl været en tjans, som han i høj grad har nydt, og nu venter så en afgørelse fra TV 2, hvorvidt TV-værten endnu engang skal indtage den rolle.
Martin Johannes Larsen lægger på ingen måde skjul på, at det ville være en stor fornøjelse for ham at melde sig under fanen igen.
– Der er ikke noget, der er på plads endnu, men hvis vi ikke lander en aftale, så vil jeg fandme blive ærgerlig. Så har jeg ikke gjort det særligt godt, siger Martin Johannes Larsen til B.T.
Indsatsen blev rost
TV-værten lægger slet ikke skjul på, at ‘Vild med dans’ er det største, der er sket i hans karriere, og at det er en god erfaring, han kan tage med videre, når han nu optræder med sit nye comedyshow.
Umiddelbart virkede folkene bag ‘Vild med dans’ glade for hans indsats, så komikeren håber da på, at det er den vej, det går.
At være en del af holdet vil han betegne som at være en del af en stor familie, og at programmet i den periode, det kører, fylder alt.
Selve arbejdsmiljøet har også været virkelig behageligt, og alle har taget godt imod ham som ny medarbejder, og derfor var det en tryg oplevelse at gå ombord.
Vi krydser fingre for Martin Johannes Larsen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!