En kvinde blev bevidstløs, da hun kørte på motorvejen og mistede herredømmet over sin bil – som fortsatte fremad i en rasende fart.
En anden fører så, hvad der var ved at ske, og greb straks ind.
Det var i slutningen af januar i år, at Adolfo Molina kørte på motorvejen uden for Boston. Han var på vej fra lufthavnen, da han indså, at noget var galt med en bil foran ham.
– Da de kom op på siden af bilen, så han straks, at kvinden var bevidstløs, med hovedet hængende nedad, siger Molinas kone Maytee Pena til CBS.
Molina vidste straks, at han var nødt til at gøre noget.
– Noget i ham sagde, at han skulle hen at hjælpe, så han steg bare ud af bilen og gjorde, hvad han skulle.
Haster over vejen for at stoppe bilen
Adolfo steg ud af sin bil og løb over fire vejbaner på den befærdede vej.
– Han forsøgte at hive i håndtaget, men formåede ikke at holde fast i det, siger Pena.
Da han indså, at bilen var låst, fortsatte han med at løbe ved siden af bilen for at skubbe den mod midterrabatten. Så dukkede en mand mere op.
– Han og en anden person forsøgte at skubbe bilen tilbage, så den ikke skulle køre ud på vejen. De forsøgte at skubbe den mere ind mod midterrabatten for at se, om den ville stoppe.
Bilen satte gradvist farten ned og til sidst ramte bilen et autoværn og stoppede.
Adolfos opfordring efter heltedåden
Hvad Adolfo ikke vidste var, at hændelsesforløbet blev fanget på video. En fører så hele hændelsen udspille sig og filmede det med sin telefon.
Klippet blev oprindeligt lagt på Tiktok og gik hurtigt viralt. I kommentarfeltet er der mange, som hylder den ressourcestærke mand for sin hurtige indgriben.
Molinas kone fortæller, at hun ikke er overrasket over, at hendes mand skyndte sig frem.
– Jeg var overrasket, men på den anden side ikke rigtig, fordi han er et hjælpsomt menneske.
Molina siger, at han håber at kunne inspirere andre.
– Hjælp til, for du ved aldrig, hvem der befinder sig i bilen. En mor, en far, en søster, siger Pena.
Herunder kan du se klippet: