Den sørgende mor siger en særlig sætning til sig selv, når det hele presser på.
Det er ikke mange måneder siden, at Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig liv tog en forfærdelig drejning.
I slutningen af november måtte de desværre tage afsked med deres elskede søn, Hugo, der kun blev 24 år gammel.
Hugo havde tidligere selv talt om, hvordan han kæmpede med både angst og dårligt selvværd.
Sorgen fylder hos mor og far
December var derfor også en mørkere vintermåned end normalt for Renée, hvor den sørgende mor også satte ord på, hvordan julen nu er mere end blot engle og hjerter.
Læs mere: Første jul uden Hugo Helmig: Renée Toft Simonens gribende ord
Helt forståeligt fylder sorgen stadig rigtig meget for begge forældre. Forleden kunne Thomas Helmig eksempelvis afsløre, at han til sommer gør comeback i Tivoli efter en pause på ti år.
I den forbindelse med nyheden selvfølgelig også afsløret med en sød lille hilsen til sønnen. Billedet, der fulgte med annonceringen, var således taget af Hugo Helmig.
Det samme gør sig også gældende for mor-Renée, der valgte at dele et skønt billede af datteren Ulrikke, der står med Renées smilende barnebarn Norma.
–… og de levende lyste de mørke dage op, skrev hun i opslaget, hvori Renée fortæller, at hun har fået billedet sendt af datteren og svigersønnen, hvilket er med til at holde hendes mod oppe i disse svære dage.
Læs mere: Renée Toft Simonsen deler rørende billede efter Hugos død: Familien støtter hende i sorgen
Lige nu er parret at finde i varme Thailand, hvor de er ved at bygge et mindre hotel, men nu fortæller Renée, hvordan tankerne om fremtiden også tynger hende.
Artiklen fortsætter under billedet…
Hugo mangler
– Om morgenen vil jeg gå ned til stranden og se solen stå op, og så ser jeg også vores børnebørn med badevinger på, aftener med kortspil, yatzy eller settlers.
Men når hun forestiller sig, hvordan fremtiden vil se ud, så ser hun desværre også, hvem der mangler i den.
– Jeg ser ham, der aldrig kommer til at sove her, og så savner jeg, så intet synes at betyde noget mere.
Heldigvis holder den sørgende mor fast i, hvad hun skrev ved årsskiftet, at de levende lyser mørket op.
– Men så kommer jeg i tanke om børnene og badevingerne og aberne, og så fokuserer jeg på lige nu, lige her, og på mit åndedræt, og så tænker jeg “lev for de levende”, afslutter hun sit opslag.
Du kan se hele Renée Toft Simonsens opslag herunder, eller hvis du trykker HER.
Dig og Thomas klarer det bare så flot, Renée, og hvor lyder det bare som et skønt billede af jeres lille hotel.
Lad os sende en varm tanke til Renée og Thomas i kommentarsporet og del gerne artiklen.
