Da Rasmus Seebach købte pragtvilla i Hellerup i 2019, var han bekymret for en særlig ting ved huset. Selvsamme frygt blev til virkelighed i forbindelse med stormen Otto.
Da Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus kom hjem til deres villa i Hellerup den 17. februar, opdagede de, at noget var helt, helt galt.
Det var nemlig på denne dag, at hele Danmark fik besøg af stormen Otto, der bragede igennem med kraftige vindstød til hele landet.
Og stormen, der flere steder nåede orkanstyrke, fik store konsekvenser for parret, der opdagede, at naboens træ var styrtet ned på deres grund.
Allieret med havemand
Parret købte den hvide pragtvilla i Hellerup for det svimlende beløb af 39.750.000 millioner kroner tilbage i 2019, efter Rasmus Seebach ellers har boet det meste af sit liv på Frederiksberg.
Den enorme villa er på 392 kvadratmeter og ligger tæt på Hellerup Kirke, Strandvejen og det eksklusive havneområde.
Men allerede da Rasmus Seebach købte huset, var der en særlig ting, der bekymrede ham. Nemlig faren ved, at de store træer på og omkring grunden kunne vælte. Det fortalte han Ekstra Bladet, da han afslørede, at han foretog havearbejde i den nye villa.
– Jeg har lavet en masse havearbejde i dag. Bare nusset ude i haven og hygget mig. Jeg kan godt lide hyggen omkring det. Man får en masse frisk luft, og så har jeg allieret mig med en stærk havemand, der hjælper med at fælde træer. Det er jo nogle helt nye bekymringer. Træet er flot, men gammelt og råddent og kan vælte ned i huset, sagde han til avisen.
Og netop den frygt blev desværre til virkelighed for Seebach-parret, afslører Rasmus nu.
Artiklen fortsætter under billedet…
Bil totalskadet
Stormen Otto blæste nemlig med så stor kraft, at naboens træ styrtede ned i parrets bil.
– Det var fuldstændig sindssygt! Bilen blev totaltskadet, lyder det fra Rasmus Seebach til B.T.
I dag er Rasmus Seebach og Julie Teglhus taknemmelige for, at ingen kom til skade, heller ikke deres to sønner Holger og Helmut.
Men nu venter en større købsproces, hvor parret skal ud og investere i en ny bil til familien.
Godt, at ingen kom til skade! Vi sender de bedste tanker til Rasmus Seebach og familien i kommentarsporet på Facebook.