Efter den store operation: Nu er der nyt om dronning Margrethes helbred

Dronning Margrethe vil i forbindelse med sin fødselsdag delvist genoptage sit arbejde som regent og lade sig hylde på Amalienborgs balkon.

Danskerne har længe ventet på nyt om dronningen, der i slutningen af februar blev opereret i ryggen.

Men nu er der godt nyt for majestæten, der lige nu er under genoptræning, for hun vil nemlig lade sig hylde fra balkonen på Amalienborg i forbindelse med sin fødselsdag.

I samme forbindelse vil dronning Margrethe delvist vende tilbage til arbejdet som regent, selv om der fortsat vil være en række opgaver, hun ikke kan varetage.

– Dronningens genoptræning går godt, men der vil fortsat være en række større opgaver, som dronningen i de kommende måneder ikke kan gennemføre som planlagt, lyder det fra hoffet i en opdatering på Facebook.

Foto: Shutterstock

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe klar til at fejre fødselsdag: Stadig under genoptræning efter rygoperationen

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe vendt hjem efter operation: Nu afslører hoffet nyt om hendes tilstand

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe er fortsat på hospitalet: Nu melder kongehuset ud om dronningens helbred

Se billedet herunder eller klik her.

?? Søndag den 16. april 2023 fylder Hendes Majestæt Dronningen 83 år. Hendes Majestæt og den kongelige familie vil i den…

Posted by Det danske kongehus on Thursday, March 23, 2023

Fejring sat på pause

Det er søndag den 16. april, at dronning Margrethe fylder 83 år, og sammen med den kongelige familie vil hun altså træde ud på balkonen.

Traditionen tro vil det også være muligt at sende dronningen en hilsen via en gratulationsliste i porten ved Det Gule Palæ på fødselsdagen.

Det er faktisk fem år siden, at dronningen sidst lod sig fejre på Amalienborg Slot, for i 2019 og 2022 opholdt hun sig på Marselisborg Slot i Aarhus.

Desuden valgte majestæten i 2020 og 2021 at fejre sin fødselsdag under private omstændigheder grundet coronapandemien.

Vi glæder os til at se Hendes Majestæt igen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!