Jesper Skibby og kæresten har mistet gnisten: Nu kan du følge deres kamp på TV

Jesper Skibby og kæresten Mette Røpke går til kamp for kærligheden i et nyt program på TV 2 Charlie. Hvis alt går planen, kan det ende lykkeligt.

Det kan være svært at bevare gnisten i et langt parforhold.

Og netop den udfordring er tidligere cykelrytter Jesper Skibby og kæresten Mette Røpke stødt på i deres 17 års samliv.

Romantikken er nemlig forsvundet, og derfor skal de nu kæmpe for kærligheden i et nyt TV 2-program, der mandag aften havde premiere på TV 2 Charlie.

LÆS OGSÅ: Jesper Skibby taler ud om sin sygdom: Deler ærlige ord om presset på familien

Taget for givet

Parret mødte hinanden i 2005, da Jesper var 41 år og Mette var 26 år. Selvom alt umiddelbart så pænt ud på overfladen, kæmpede Jesper Skibby med afhængighed og misbrug.

Så da Jesper Skibby lagde misbruget på hylden to år efter datteren Elisabeths fødsel, tog Mette Røpke over i hjemmet og blev hjemmegående. Men efter 17 år er hun nu kørt sur i sin rolle.

– Der er mange mænd, der siger, at de ikke er den huslige type. Men Jesper laver INTET, har Mette Røpke tidligere sagt til alt.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Jesper Skibby og Mette Røpke Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Derfor ved parret også, at de er nødt til at arbejde hårdt for at få gnisten tilbage i forholdet.

– For at være ærlig, er jeg så tilpas naiv – og dum, at jeg troede, at Mette havde det meget godt. Men jeg sad med alle kortene på hånden og var kommet til at tage hende for givet, fortæller Jesper Skibby til B.T. i forbindelse med programmet.

Bryde tabu

Derfor vil parret nu også vise, at det kræver tid og kræfter at arbejde for parforholdet, og at man er nødt til at gøre en indsats.

– Vi vil gerne være med til at bryde et tabu og sige højt, at tingene i et parforhold kan være svære, og at der skal kæmpes. Man kan godt ændre de roller, man er groet fast i. Forhåbentlig kan seerne blive inspireret til at kigge på deres egne forhold og kærlighedsliv, siger Mette Røpke i en pressemeddelelse.

Hvis alt går efter planen, vil Jesper Skibby gå på knæ foran Mette Røpke. Om projektet lykkes, kan man følge med i “Skibby på frierfødder”. Der var premiere på programmet mandag på TV 2 Charlie. Her kan du se de næste afsnit hver mandag 20:40 på kanalen.

Du kan se traileren til programmet her på Jesper Skibbys Instagram:

Det er så smukt, når man kæmper for kærligheden!

Nu ønsker vi held og lykke til Jesper og Mette i kommentarsporet på Facebook og del artiklen med dine venner.

 

Læs mere om...