Komponist James Price ser frem til at skulle opføre Tivolirevyen i selskab med sin gamle kollega Lisbet Dahl.
Igennem 22 sæsoner var 63-årige James Price kapelmester på Cirkusrevyen, men sidste sommer blev det altså besluttet, at der skulle ske noget nyt.
Dermed måtte den erfarne komponist ligesom sin kollega Lisbet Dahl, der også stoppede som instruktør for Cirkusrevyen, finde på noget nyt at rive i.
James Price har tidligere udtalt, at han ikke var skuffet over ledelsens valg, eftersom han ved, det er et vilkår ved at være freelancer.
LÆS OGSÅ: James Price åbner op om afsked med Cirkusrevyen: “Det var ikke mit valg”
LÆS OGSÅ: Mette Blomsterbergs festlige øjeblik med James Price: Deler sjov julevideo
Makkerparret åbnede Tivoli
Men nu skinner solen igen over de to erfarne rotters arbejdsliv, for både Lisbet Dahl og James Price har nu fået til opgave at opsætte en ny sommerrevy i Tivoli.
Fredag var de to så i front, da Tivoli officielt havde åbningsdag, og de markerede den forestående sommersæson ved at tage en tur i Rutschebanen i Tivoli.
– Jeg har arbejdet længe sammen med Lisbet, så vi fungerer vældig godt sammen. Der er så sket et skifte, som jeg er totalt afklaret med – en periode er slut, kan man sige, siger James Price ærligt til Newsner.
James Price fortsætter
Overvejelser om pension har da heller aldrig været aktuelt for komponisten, der er kendt fra TV-programmet “Spice med Price”, slår han fast.
Ligesom Lisbet Dahl har han tænkt sig at fortsætte så længe, han kan, og derfor har han også helt naturligt været en del af hendes foredragsturné med Ulf Pilgaard, hvor han har siddet bag klaveret.
Selve sommerrevyen i Tivoli er det dog svært for både James Price og Lisbet Dahl at sige noget overordnet om, for selv om premieren er 1. juni, så er der ikke lagt en plan endnu.
Vi ønsker James Price held og lykke i Tivolirevyen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!