Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Maria Mainz fra “Årgang 20”: Deler ærlige ord om sønnens fremtid i programmet

Maria Mainz og Daniel Brask fra “Årgang 20” har været til et vigtigt møde om familiens fremtid i programmet, eftersom sønnen bliver ældre.

Danskerne stiftede for første gang bekendtskab med det unge, livlige par Maria Mainz og Daniel Brask fra Lyngby, da TV 2-programmet “Årgang 20” fik premiere for to år siden.

Dengang var Maria Mainz gravid med lille Louie, og i serien kunne man således følge fødslen og den første tid med en lille ny.

Senere blev sønnen diagnosticeret med infantil autisme, og forældreparret har derfor delt ud af både op- og nedture, når det kommer til livet med et barn med autisme.

Men at have et TV-hold i hælene har af samme årsag også vist sig at være svært for treårige Louie. Derfor har Maria Mainz og Daniel Brask for nylig været til et møde med både folkene bag programmet og formanden for Autismeforeningen for at diskutere Louie fremtidige rolle i programmet.

LÆS OGSÅ: Maria og Daniel fra “Årgang 20” fejrer stor glæde

LÆS OGSÅ: Maria fra ‘Årgang 20’ har født: Deler skønne billeder af datteren

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-barn er blevet diagnosticeret med autisme: ‘Vi har grædt, grint, skændes og krammet’

Svær tid

Programmet “Årgang 20” er arvtageren til det tidligere “Årgang 0”, der første gang rullede over skærmene i år 2001.

I det nye program følger TV 2 fire par, som alle er blevet forældre til børn, der er født i begyndelsen af 2020. Ambitionen er at følge børnene, fra de bliver født, til de fylder 18 år i 2038 og dermed give et historisk billede af den tid, som børnene vokser op i, skriver TV 2 i beskrivelsen af programmet.

Programmet er kendt for at vise både de gode og hårde tider, men især de hårde tider har fyldt for forældreparret Maria og Daniel. Allerede tidligt mistænkte de autisme, da Louie var anderledes end de andre børn.

Ved et udredningsforløb hos psykiatrien blev mistanken bekræftet, og Louie blev diagnosticeret med infantil autisme.

Infantil autisme viser sig, før barnet fylder tre år, og det betyder, at barnet blandt andet har vanskeligheder med kontakt og socialt samspil med andre. Desuden kan barnet have et dårligt sprog. Dertil kommer et behov for ensformige og få aktiviteter, der tit skal gentages, ifølge Psykiatrifonden.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Maria, Daniel og Louie fra “Årgang 20”. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Familiens fremtid

I et opslag på sin Instagram-profil fortæller Maria Mainz derfor ærligt om sønnens fremtid i TV-programmet efter familiens møde med Autismeforeningen og “Årgang 20”.

På mødet var fokus på, hvordan programmet fremover kan skabe de bedste rammer for Louie, eftersom hans reaktioner ændrer sig, som han bliver ældre.

– I dag var vi til møde med årgang 20, et møde jeg havde glædet mig meget til!
De havde nemlig inviteret formanden for Autismeforeningen med, så vi alle kunne snakke om, hvordan vi skaber de bedste rammer for Louie i årgang 20.

– Han er heldigvis meget tryg ved dem, der filmer, men han bliver større, og det gør hans reaktioner også. Og hvordan får man vist hans fortælling på en måde, så man ikke overskrider nogle grænser for ham. Så det var et meget produktivt møde, og vi er så glade for, at produktionen tager hånd om Louie på den måde, skriver hun i sit opslag.

Et opslag, hvor hun i øvrigt står med datteren Nora, der kom til verden i februar i år.

Maria kommer fra Hareskov, Daniel kommer fra Køge, og parret har været kærester siden 31. oktober 2017. De bor til daglig i Lyngby med børnene Louie og Nora.

Du kan se Marias opslag nedenunder eller ved at klikke her.

Hvor er det dejligt at se så godt I passer på jeres søn. Nu sender vi de bedste tanker til familien i kommentarsporet på Facebook. Del også gerne artiklen med dine venner.

 

Læs mere om...