Skuespilleren Laura Drasbæk har genfundet kærligheden med Lasse Spang Olsen, efter de hver især havde en givtig tænkepause.
Først var de det. Så var de det ikke. Og nu er de det igen. Den 48-årige skuespiller Laura Drasbæk har nu genfundet kærligheden i stuntmanden Lasse Spang Olsen.
Men inden de to fandt sammen efter deres brud i 2018, måtte der en del ransagning af sjælen til for dem begge.
Men nu fortæller skuespilleren, at de to skal være sammen for resten af livet, selv om de har valgt at bo hver for sig.
– Vi blev kærester igen, fordi vi fandt ud af, at vi var rigtig gode sammen. Og jeg fandt ud af, at hvis vi ryddede op i nogle ting, så var vi virkelig gode sammen, siger hun til Se og Hør.
LÆS OGSÅ: Lykkelige Laura Drasbæk: Sådan fandt jeg tilbage til ekskæresten
LÆS OGSÅ: Ærlige Laura Drasbæk: Deler ny besked om sit helbred
Rejsen afgjorde sagen
Det var især udfordringer med at kommunikere, der gjorde, at de til sidst måtte kaste håndklædet i ringen, og Laura Drasbæk slår fast, at deres pause faktisk var god for dem.
Det var desuden en længere rejse til Indien, hvor skuespilleren brugte tid på at mærke efter, der afgjorde, at hun gerne ville tilbage til sin ekskæreste.
Siden hun kom hjem i februar har parret ikke haft konflikter, og her har deres modne alder i den grad haft en positiv effekt, understreger hun.
Diagnoser præger
I dag har hun og Lasse Spang Olsen i denne anden omgang været kærester i halvandet år, og de ses mest hjemme hos ham, fordi deres arbejdsliv også fylder.
Med et glimt i øje beretter skuespilleren, at de måske hver især lidt er præget af ustillede diagnoser, og at hun er simpelthen blevet for gammel til knas i kærlighedslivet.
Nu har Laura Drasbæk i stedet fået mere energi til at dyrke yoga og fremstille keramik, hvilket er blevet en ny levevej for hende.
Hvor er det bare skønt, de har genfundet kærligheden!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!