At opsøge eventyr er noget, som mange af os drømmer om. Eventyr kommer i alle mulige former, og vi har alle forskellige definitioner af, hvad der er et eventyr.
Da Amelia Milling besluttede sig for at bestige et bjerg i Alaska, anede hun ikke, hvilket eventyr det ville blive…
Heldigvis var der en firbenet ven ved hendes side.
Vi har alle forskellige måder at opsøge eventyr på. Nogle nøjes med at tage på ferie og sole sig ved stranden. Andre opsøger vildere oplevelser og vil gerne springe i faldskærm eller svømme blandt hajer.
For 21-årige Amelia Milling var drømmen at bestige et bjerg i Alaska, helt på egen hånd.
Mens de fleste andre på hendes alder foretrækker at hænge ud med kammerater eller kigge på deres telefoner, så valgte Amelia i stedet at begive sig ud på deres livs eventyr. Men hun havde ikke forestillet sig, hvor farligt det ville blive…
Vandrede alene i vildmarken
Amelia, som er døv, besluttede sig for at begive sig ud på en tre dage lang vandring i Alaskas vildmark. Først gik det hele godt, men snart skulle situationen blive kritisk.
Da hun indledte en bestigning af et bjerg, gik alting galt. På en eller anden måde mistede hun fodfæstet og faldt ned fra siden af det snedækkede bjerg.
Hun gled hele 90 meter ned, indtil hun ramte en sten og væltede rundt yderligere 90 meter…
Mirakuløst nok slap hun nogenlunde uskadt og kunne stadig gå. Men nu stod hun over for et stort problem.
Fortabt i landskabet
Fordi hun var faldet så langt, vidste hun nu ikke, hvor hun befandt sig. Helt fortabt stod hun nu i det fremmede landskab og undrede sig over, hvor hun var.
Kulden begyndte at trænge sig på, og da 24 timer var gået, vidste hun, at hun virkelig havde problemer.
Pludselig fik hun øje på noget, der fik panikken til at banke på. Et stykke væk begyndte et ulvelignende dyr at nærme sig…
Da den kom lidt tættere på, forstod hun, at der ikke var tale om en ulv, men en hvid hun, der bar et halsbånd.
Hunden, som er en Husky ved navn Nanook, havde ordet “guide” skrevet på sit halsbånd. Nanook arbejder nemlig som redningshund i Alaska og opsøger vandrere, der er faret vild. Derefter fører han dem tilbage til civilisationen.
Så tal om at være heldig!
Hunden reddede hendes liv
Nanook hjalp Amelia med at finde tilbage til stien igen og blev trofast ved hendes side i løbet af natten.
Dagen derpå fortsatte de vandringen tilbage. Amelia forsøgte at gå over en flod, men blev revet med af strømmen og endte under vandet. Straks kom Nanook til undsætning, greb fat i hendes rygsæk og trak hende op ad det iskolde vand.
For sin egen sikkerhed, havde Amelia en GPS-sender med sig, som hun kunne trykke på for at sende et nødsignal. Til sidst valgte hun at trykke på knappen.
Signalet blev opfanget af det lokale redningsteam, der straks sendte en helikopter ud for at lokalisere hende.
Helikopter kom til undsætning
Derefter blev Alaska State Troopers kaldt til hendes lokation og kunne tage Amelia med i sikkerhed, med Nanook ved sin side.
Selvom det var redningspersonalet, der fløj hende hjem, mener hun, at Nanook er hendes største helt.
”Hunden var virkelig til stor hjælp”, siger politichefen Eric Olsen til News.com.
Da Nanooks ejer hørte om heltedåden, blev han chokeret over, at Nanook var gået så langt hjemmefra. Ejeren fortalte også, at det ikke var første gang, at den modige hund havde reddet liv.
En gang tidligere havde han nemlig reddet en pige fra at drukne i en flod.
Sikke en utrolig hund du er, Nanook!
I filmklippet herunder kan du se Amelia blive genforenet med sin fantastiske hundehelt!
Vi er så imponerede over Nanooks utrolige indsats og er så glade for, at Amelia kunne reddes!
Blev du også rørt over denne solstrålehistorie? Kommenter gerne og del artiklen med dine venner på Facebook!