Shutterstock

Hundeeksperter afslører: Sådan viser du din hund ægte kærlighed

Hundeeksperter kommer med gode råd til, hvordan du viser din hund, at du elsker den.

Det er ret tydeligt at aflæse, når din hund er glad.

Spørgsmålet er dog bare, har din hund også let ved at aflæse dig?

Som ejer opbygger man gerne et fantastisk tæt bånd til ens hund. Hunden er mere end blot et kæledyr. Det er ens bedste ven. Et ekstra familiemedlem.

Derfor er det heller ikke så underligt, at vi som mennesker gerne vil sørge for at gøre det allerbedste for vores hunde.

Og vi vil selvfølelig også gøre alt for at vise dem, hvor meget vi elsker dem.

Men hvad er egentlig den bedste måde at udvise det på?

Eksempelvis er det blevet videnskabeligt bevist, at hunde ikke kan lide knus.

Men hvad kan man så gøre som ejer? Det giver en ekspert nu nogle gode råd til.

Artiklen fortsætter under billedet…

Hund
Foto: Shutterstock

Dr. Brian Hare, der er dyreadfærdsforsker ved Duke University og som har skrevet NY Times Bestseller-bogen ‘The Genius of Dogs’, har udtalt sig i et interview, hvordan man kan vise sin hund ægte kærlighed.

Det skriver mediet iheartdogs.

Kig din hund i øjnene

Det betyder ikke, at du skal stirre den dybt ind i øjnene, men prøv det forsigtigt, når i begge er helt afslappet. Tal lavmælt og nus hunden roligt, imens du bevarer øjenkontakten. Disse øjeblikke får hundens hjerne til at udsende Oxytocin, hvilket også er det hormon, der skaber et bånd mellem mor og barn, udtaler Brian Hare.

Løft dine øjenbryn

I et japansk studie fra 2013 fandt forskere frem til, at hunde løfter deres øjenbryn, specielt deres venstre, når de hilser på deres ejer. Ved at bruge et kamera, kunne de de mere mimik hus hundene, når de hilste på deres ejere, hvorimod når de blev mødt af fremmede, så var der mindre, der samtidig kom til syne ved højre øjenbryn.

Læn dig op ad dem

Hunde vil ikke krammes, men læn dig op ad din hund, så den kan mærke din vægt –selvfølgelig ikke for voldsomt, så den bliver mast eller føler sig trængt op i en krog– men blot en smule, så den mærker, at du stoler på den.

Lad dem sove hos dig

Ifølge forfatteren af bogen ‘How Dogs Love Us’, Gregory Burns, så er det hundens ultimative tegn på kærlighed og tillid, som den udviser, da de her er mest sårbare. Det viser også, at den anser os for at være en del af flokken.

Nus hundens ører

Selvom det kan være naturligt at nusse hundens hoved, så prøv i stedet med blid massage af dens ører. Hvis man nusser ørerne, så udsender deres kroppe endorfiner, lyder det. Derfor kan du glædeligt nusse din hunds ører blidt i cirkulære bevægelser.

Brug din babystemme

Vi kender det allesammen, at man fanger sig selv i at med sin hund i den der helt lyse “pusse nusse”-stemme, som vi også vil bruge til at tale med en baby.

Fortsæt endelig med det! Hunden opfanger nemlig dine følelser i din stemme, når du overdriver, og så viser du den også, at du henvender dig til den.

Du skal være dig selv

Dr. Berns har gennem sin research også fundet ud af, at hunde bestemt ikke har svært ved at aflæse vores følelser. Så hvis du virkelig elsker din hund, så ved den det allerede. Den kan læse din stemme, kropssprog og handlinger, så derfor skal du bare være dig selv, og så vil din hund også udvise kærlighed på sin helt egen måde.

Hvordan viser du, at du elsker din hund? Del dine tips i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.