Linda P har fået en fræk rolle i Tivolirevyen: Nu sætter hun ord på sin nye udfordring

Komiker Linda P er en del af Tivolirevyen, hvor hun blandt andet skal optræde som “bolle-coach”, hvilket er en karakter, hun har haft ideen til igennem noget tid.

Egentlig kender vi bedst Linda P, når hun står med mikrofonen i hånden klædt i sort og serverer jokes fra scenekanten.

Men i Tivolirevyen, der får premiere 1. juni, har hun fået mulighed for gøre noget helt andet, og det er blandt andet at give publikum et indblik, hvordan en “bolle-coach” ser ud.

Det er en karakter, der har været inde i Linda P’s hoved noget tid, og nu får den altså ben at gå på i Lisbet Dahl nye revy.

– Jeg er ikke helt færdig med den, men det er jo noget med, når man har været i et parforhold igennem længere tid, så kan det godt være med sådan en “bonus-coach”, siger hun til Newsner Danmark.

Holdet er klar

Lige nu savner Linda P dog at få et publikum på, før hun helt kan mærke, om holdet bag revyen har fat i det rigtige med deres opsætning.

Linda P’s entré i revyen har været et fint parløb med Lisbet Dahl, der er den meget erfarne kvinde indenfor revy efter at have lavet Cirkusrevyen igennem mange år.

Komikeren forklarer, at det er “hendes drug” at få publikums reaktion, selv om de lige nu kun er halvt færdige med revyen – og nu kan holdet faktisk ikke være mere klar.

– Det bliver virkelig godt, så jeg er fortrøstningsfuld. Nu mangler vi bare at se, hvor godt det er og hvilken farve, det har fået, for flere ting er gået op i en højere enhed, siger hun.

Foto: Bax Lindhardt/Tivoli

Vi glæder os til at se mere til Tivolirevyen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!