TV-vært Mikael Bertelsen vokset op med en far, der var alkoholiker, og i nyt TV-program giver han en rørt tak til Thomas Helmig, der fortæller åbent om sit misbrug.
I den nyeste udsendelse af Casper Christensen og Mikael Bertelsens program “All Exclusive” er Thomas Helmig hovedpersonen, og her fortæller han ærligt om misbrug.
Han har nemlig været så påvirket af alkohol, at han har opsøgt hjælp hos Anonyme Alkoholikere og nu har fået styr på sit problem, der gik ud over familien.
Det har rørt TV-vært Mikael Bertelsen, der var med under optagelserne, dybt, for han har selv haft misbrug tæt inde på livet.
– Det er meget inspirerende at høre jer tale om det. Det har nok noget at gøre med, at jeg er barn af en alkoholiker, siger Mikael Bertelsen til musikeren.
LÆS OGSÅ: Mikael Bertelsen afslører detaljer om sidste samtale med Lise Nørgaard
LÆS OGSÅ: Thomas Helmig åbner op om alkoholproblemer: Deler gribende besked om sin svære kamp
LÆS OGSÅ: TV-program med Thomas Helmig droppet efter sønnens død: Nu er der nyt
Misbrug satte spor
TV-værten fortæller også ærligt, at alle hans handlinger er påvirket af det, og at farens misbrug virkelig har haft en indflydelse på meget i hans liv.
Mikael Bertelsens far var Gunnar Bertelsen, der stod bag en række succesrige caféer i København tilbage i 1980’erne men som altså også havde nogle indre dæmoner at slås med.
I programmet erkender han, at han aldrig rigtig fik udtrykt sin taknemmelighed overfor sin far i de perioder, han havde held til at kvitte flasken.
Så derfor vil han gerne give budskabet videre til Thomas Helmig, der altså har været i samme situation, og at han er blevet rørt over hans fortælling.
Hvor er det stærke ord fra Mikael Bertelsen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!