Den 24. august 2016 blev Italien ramt af et forfærdeligt jordskælv, som kostede 297 mennesker livet.
Særligt hårdt ramt blev den højt beliggende og maleriske bjergby Pescara del Tronto, en poopulær ferieby for italienere, som vil undgå varmen og turisterne.
Da jordskælvet slog til, blev mange af de gamle stenhuse raseret, mennesker blev begravet i murbrokkerne, og mange familier blev hjemløse.
Redningsarbejderne arbejdede febrilsk for at redde så mange, som de kunne.
Under stenmasserne blev bare 8-årige Giulia Rinaldo fundet, men da brandmændene nåede ned til hendes krop 16 timer efter jordskælvet, var hun allerede død.
Da de løftede den livløse krop op, fandt de Giulias lillesøster, fireårige Giorgia. Hun var i live.
Giulia havde ofret sit eget liv for at være et menneskeligt skjold for sin lillesøster.
En af brandmændene blev så rørt af synet, at han skrev et brev til hende, som han efterlod ved pigens begravelse, skriver news.com.au.
Giulia blev begravet med 34 andre ved en fælles ceremoni i Ascoli Piceno for at hædre jordskælvets ofre.
Sådan stod der i brevet:
“Hej lille du,
Jeg hjalp bare til for at få murbrokkerne, der omringede dig, væk. Jeg er ked af det: vi kom for sent, og du var allerede holdt op med at trække vejret, men jeg vil have, at du ved, at vi gjorde alt i vores magt for at prøve at redde dig.
Når jeg er hjemme i l’Aguila, ved jeg, at der er en engel i himlen, som kigger ned på mig, og at du vil være den stærkest lysende stjerne om natten.
Farvel Giulia, selvom du ikke kendte mig: Jeg elsker dig.
Andrea”
Brevet, som blev publiceret i avisen, spredte sig hurtigt og efterlod ingen uberørte.
Ingen skal glemme Giulias heltemod, der reddede hendes lillesøsters liv.
Blev du også berørt af denne historie?
Tryk gerne på dele-knappen herunder for at hædre Giulia.