Flere kendisser har været ude med riven, efter Vibeke Manniches opslag.
En sød nyhed kom forleden frem, da den 30-årige sanger Jada kunne offentliggøre, at hun er gravid.
I samme moment kunne hun dog også dele, at der er opstået flere komplikationer, hvilket har medført, at sangeren blev indlagt, hvortil hun har følt sig nødsaget til at aflyse en masse koncerter.
Nyheden havde ikke været ude længe, før den kontroversielle læge Vibeke Manniche kommenterede på dem i et opslag, der efterfølgende er blevet slettet igen.
Læs mere: Smykkedesigneren Mai Manniche bliver svinet til: Nu svarer hun igen
Læs mere: Efter affæren med Alexandras ekskæreste: Mai Manniche deler overraskende budskab
Betaler prisen for overvægt
I opslaget skriver Vibeke blandt andet, at Jada og hendes ufødte barn betaler prisen for overvægt, “om de kan li det eller ej”.
– Jeg håber IKKE, at Jada (som jeg IKKE kender og aldrig har mødt) har fået inspireret for mange til at forblive tykke/fede – hvis de ønsker sig et sundt barn, skriver hun.
Det skal her nævnes, at Jada ikke har oplyst, hvad komplikationerne drejer sig om.
Opslaget har efterfølgende fået flere kendisser til tasterne, der raser mod Vibeke Manniche.
Artiklen fortsætter under billedet…
Jeg er målløs
En af dem er Stephanie “Geggo” Salvarli, der ikke har meget tilovers for lægens udtalelser. I en story på Instagram skriver hun blandt andet, at hun er målløs over Vibekes kommentarer.
– Kan vi lige snakke om, at når man tror, en person ikke har mere bræk at bridrage med, så hiver hun sådan en kanin ud af hatten? Jeg er målløs. Tillykke til Jada og de lykkelige omstændigheder og helt ærligt, Vibeke Manniche, stfu (hold din kæft, red.).
Også Katherine Diez har valgt at kommentere på opslaget i en række stories på Instagram.
– Hvem vil pænt bede Vibeke Manniche om at stoppe med at gøre et fremmed menneskes smukke og lykkelige omstændighed og krop til eksempelgenstand for hendes egen diskriminerende ideologi og personlige smagløse vurdering, lyder det blandt andet.
Føler sig forpligtet
Se og Hør har efterfølgende kontaktet Vibeke Manniche, der har givet dem et længere svar på situationen.
– Som læge føler jeg mig forpligtet til at understrege, at overvægt hos kvinder som ønsker sig gravide eller er blevet gravide, udgør en stor risiko for såvel chancerne for at blive gravid og senere det ufødte barn, fødslen samt kvinden selv. Det budskab er der åbenlyst mange, som ikke bryder sig om, og så går man efter budbringeren. Det må jeg tåle, udtaler hun blandt andet.
Til mediet svarer hun også, at hun ikke har meget til overs for kendissernes kommentarer. Mediet har også spurgt, hvordan hun kan antage, at komplikationerne skyldes overvægt, samt hvorfor hun igen har slettet sit opslag. Det har hun ikke ønsket at svare på, skriver mediet.
Vibeke Manniche har tidligere ramt overskrifterne for kontroversielle udtalelser. Lægen er blandt andet kendt for at være åben coronaskeptiker.
Det er dog ikke første gang, at familien Manniche for opmærksomhed, når det handler om udseendet.
Vibekes datter, Mai Manniche, har flere gange udtalt, at hun skal stå model til mange kommentarer fra folk, der kritiserer hendes udseende.
– Breaking News! Jeg er gravid, eller NEJ! Men det er jeg åbenbart ifølge en masse tåber – vildt nok hvad jeg skal stå model til!
– … pas på din egen krop, så passer jeg på min, har hun blandt andet skrevet.
Hvad tænker du om Vibekes opslag og Geggos svar? Del din mening i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.