Nu kan Dick og Angel løfte sløret for, hvad deres næste store projekt er.
Der har mildest talt været en del uro omkring det britiske ægtepar Dick og Angel Strawbridge.
Parret har opnået stor succes med deres ‘Escape to the Chateau’ eller ‘Han, hun og drømmeslottet’, som er programmets danske titel.
Programmet kørte oprindeligt fra 2016 til 2022 fordelt ud på 9 sæsoner, men det sidste sidste afsnit blev sendt for nylig på TV 2.
Det er dog også i forbindelse med det populære program, at uroen omkring parret opstod.
I programmet har man fulgt ægteparret, der købte og renoverede Château de la Motte-Husson i Frankrig, imens de samtidig opfostrede deres to børn.
Igennem årene har seerne fået et billede af et kærligt og hjertevarmt ægtepar.
Læs mere: Efter voldsomme anklager mod Dick og Angel: Nu svarer parret igen
Læs mere: Nu reagerer TV 2 på de voldsomme anklager mod Dick & Angel
Læs mere: Dick og Angel bryder tavsheden: Her er deres svar på de chokerende anklager
Ubehagelig adfærd
Derfor kom det også som et kæmpe chok, da flere voldsomme anklager begyndte at regne nedover parret.
Her var der tale om anklager om, at parret skulle have været modbydelige overfor både producere og andre ansatte på produktionen.
De første meldinger lød derfor på, at det var den britiske tv-station Channel 4, der på baggrund af anklagerne havde valgt at stoppe samarbejdet med parret.
Der er dog altid to sider af en historie, skrev parret selv efterfølgende, hvor de forklarede, at det altså var dem, der havde valgt at afslutte serien, da børnene nu havde nået en alder, hvor de ville tage større hensyn.
– Vores børn fylder ni og ti år. De har haft en uskyldighed og en glæde over det, vi har lavet. Vi har en masse ting, vi stadig har tænkt os at lave på slottet, men vi vil gerne beskytte familie-delen af det, udtalte han.
Hvem der har ret, ved kun ægteparret og Channel 4, men ægteparret har i hvert fald allerede deres fremtidsplaner klar, kan de nu afsløre.
Artiklen fortsætter under billedet…
Vil tale ud
På Instagram fortæller Dick og Angel nu, at de skal på en stor tourné, hvilket de har brugt næsten et helt år på at planlægge.
– På den nye tour vil vi undersøge, “hvorfor og hvordan vi turde gøre det”, vi vil dykke dybt ned og punktere myter og click-bait (hvilket altid er vores favorit, når vi nu kan fortælle sandheden!).
Hertil skriver parret også, at man kan godt kan glæde sig endnu mere, da denne tour ikke vil være påvirket af corona.
– Vi kan slet ikke vente, og heldigvis får vi denne gang mulighed for at kramme jer efter showet. Hvis I kom til vores første tour, så ved du også, at vi sidste gang blev, indtil vi havde hilst på alle, eller til vi blev smidt ud af teatret.
Du kan læse hele opslaget herunder, eller hvis du trykker HER.
Hvor lyder det bare spændende. Hvad synes du om, at ‘Han, hun og drømmeslottet’ nu er slut?