Nogle gange kan livet vendes op og ned på et øjeblik. Tragedien kan ramme, når man mindst venter det.
For en familie i Storbritannien, bestående af otte børn og deres forældre, var tragedien et faktum, da det forfærdelige skete en nat.
James Warner og Chloe Green var et ungt og lykkeligt par med en stor kærlighed til deres familie. Allerede da Chloe var 17 år fik parret deres første barn. Da de opdagede, at de fungerede godt som forældre, så besluttede de sig for at få flere.
Det var frem for alt James, der havde dette ønske. Han havde altid drømt om at have en stor familie med mange børn.
Da deres femte barn blev født, datteren Miley, besluttede de sig for ikke at få flere børn. Miley blev nemlig født med cerebral parese, og forældrene mente, at hun nok ville få brug for mere opmærksomhed.
Chloe begyndte at bruge prævention, men der gik ikke længe, inden hun ventede endnu et barn. De børneglade forældre besluttede, at de ville fortsætte med at få et par børn mere.
Efter parrets ottende barn var blevet født, blev de til sidst enige om, at de ikke skulle have flere. Nu var familien fuldendt, og de levede deres bedste liv.
Chloe var hjemme med børnene, og James havde mulighed for at arbejde hjemmefra. På den måde kunne de forsørge familien samtidig med, at de kunne hjælpe hinanden med børnene derhjemme.
Livet tog en frygtelig drejning
Livet føltes komplet for forældrene hjemme i Wales. Men en nat skulle det hele få en brat slutning.
Midt om natten, den 4 december 2015, rejste James sig pludselig op i sengen og fik et anfald. Et par timer senere vågnede Chloe og opdagede til sin rædsel, at James ikke trak vejret.
Chloe forsøgte febrilsk at genoplive ham med hjertelungeredning, mens hun ringede efter en ambulance.
Men James’ liv stod ikke til at redde…
Han efterlod sig konen og børnene Leo, 9, Levi, 6, Oliver, 4, Megan, 3, Miley, 2, Lacey, 1, Lexie, 1 og Elijah, der bare var 12 uger gammel.
James var kun 31 år gammel, helt rask og med en utrolig energi. Hans død virkede fuldstændig uforklarlig.
Højt blodtryk tog farens liv
I obduktionsrapporten havde lægerne slået fast, at James døde af hypertoni. Han havde i længere tid haft problemer med hjertet på grund af forhøjet blodtryk, uden han selv havde bemærket det.
Forhøjet blodtryk giver sjældent nogen symptomer, hvilket gør det ekstra farligt.
Chloe, som var alene tilbage med de otte børn, var knust og vidste ikke, hvor længe, hun kunne klare det uden sin kæreste.
“I mine mørkeste stunder spekulerede jeg over, hvordan i alverden jeg skulle klare det her uden James,” sagde hun. “Men jeg kiggede på de otte små ansigter, alle afhængige af mig, og jeg vidste, at jeg var nødt til at gøre det her for dem og for James.”
Chloe gør nu sit bedste for at være den bedste mor for sine børn. For at ære mindet om børnenes far, afholder hun ofte mindeceremonier, for at han aldrig skal blive glemt.
Sikke en tragisk historie… Det kan ikke være nemt for familien at miste sin mand og far…
Hvad får den her historie dig til at føle? Skriv gerne en kommentar på Facebook!