Kresten og Mia afslører nu kønnet på deres første barn.
Der var tydelig kemi mellem Kresten Petersen og Mia Lyngø Rasch, da de mødte hinanden i datingprogrammet ‘Kærlighed hvor kragerne vender’.
TV 2-programmet blev filmet tilbage i september, men over for TV 2 selv har Mia fortalt, at de efterfølgende blev et officielt par i december.
–… han endte med at spørge mig en aften, hvor han havde hentet mig fra en julefrokost. Han tænkte nok, at han var sikker på at få et ja, når jeg var fuld. Det var så romantisk, det kunne blive, har hun tidligere udtalt.
Venter første barn sammen
I tiden efter har det nyforelskede par slet ikke kunnet få nok af hinanden, men der var dog lidt udfordringer. I begyndelsen brugte de nemlig mange timer på landevejen, når de skulle besøge hinanden.
Det blev Kresten og Mia så trætte af, så i marts valgte parret at flytte sammen.
Det var dog på ingen måde den eneste lykkelige nyhed, som de to turtelduer har kunnet dele.
For nylig kunne Mia nemlig afsløre, at de venter en lille ny, og at hun har termin til december.
– Mine to, har Mia skrevet til opslaget.
Artiklen fortsætter under billederne…
Vi har det dejligt
Efterfølgende er det væltet ind med lykønskninger, og nu kan parret så dele endnu mere om graviditeten.
Den hurtige læser vil nok allerede have spottet, at Mia havde valgt blå hjerter, da hun offentliggjorde graviditeten og over for Realityportalen/HER&NU bekræfter parret, at det er en lille dreng, de venter.
– Vi venter en lille dreng. Vi har det dejligt og er meget glade for alt, der nu sker for os. Vi har hele tiden haft den holdning, at skete det, så skete det, og så var det mere end velkommen, fortæller Mia.
Over for mediet afslører Mia dog i samme moment, at fremtiden for den lille familie ikke umiddelbart er at finde på Sjælland.
Flytningen har nemlig ikke været helt så nem for hende, som hun havde troet.
De vil dog starte tilværelsen som forældre på Sjælland, og så håber Mia, at hun kan få lokket Kresten med til Jylland.
Hvor er det bare dejligt for jer! Lad os ønske Kresten og Mia stort tillykke med, at de skal have en lille dreng i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.