Den amerikanske kystvagt bekræftede torsdag, at vragresterne stammer fra ubåden Titan.
I går var en forfærdelig dag for alle dem, der fulgte med i eftersøgningen af turistubåden Titan, der forsvandt i søndags.
Ubåden forsvandt en time og 45 minutter efter, at den var blevet sendt i vandet, hvor betalende passagerer skulle have været på en otte timers lang tur for at se det berømte skib Titanic, der ligger nede på omkring 3800 meters dybde.
Om bord var den 59-årige milliardær Hamish Harding, erhvervsmanden Shahzada Dawood, der var en af Pakistans rigeste mænd og hans 19-årige søn, Sulaiman.
Hertil var også den franske Titanic-ekspert Paul-Henry Nargeolet samt Stockton Rush, der var direktør i firmaet OceanGate Expeditions, om bord.
Da det kom frem, at ubåden var forsvundet, blev der også meldt ud, at der ville være ilt i ubåden i omkring 70 til 96 timer, hvilket ville have svaret til torsdag eftermiddag ved 13-tiden.
Derfor fulgte hele verden med torsdag, da man håbede på, at de ville blive fundet i tide.
Det lader dog nu til, at ilten aldrig har været den største bekymring.
Læs mere: Turist-ubåd forsvundet på vej mod Titanic: Far og søn er ombord
Læs mere: Kystvagt vurderer: Nu er ilten sluppet op i forsvundet ubåd
Stemmer overens med implosion
Torsdag holdt den amerikanske kystvagt et stort pressemøde i Boston og her blev det bekræftet, at man havde fundet vragrester, der stammer fra ubåden Titan få hundrede meter fra Titanics vrag.
Det var Admiral John Mauger, der kunne meddele, at man har fundet fem store vragdele samt spidsen af ubåden, der burde have været inde i trykkammeret.
Fundet peger derfor på, at der har været sket en fejl, hvilket har ført til en implosion af ubåden.
– Vragdelen på havbunden stemmer overens med en katastrofal implosion af fartøjet, lød det fra admiralen, oplyser TV 2.
Hvad værre er, så er det nu kommet frem, at man muligvis allerede har kendt til ubådens skæbne for flere dage siden.
Artiklen fortsætter under billedet…
Hørte ubåden implodere i søndags
Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal så har et tophemmeligt akustisk sporingssystem fra den amerikanske flåde hørt ubåden Titan implodere, få timer efter at ubåden begyndte nedstigningen mod Titanic.
– Den amerikanske flåde gennemførte en analyse af akustisk data og registrerede en anormalitet, der er konsistent med en implosion eller eksplosion i nærheden af, hvor ubåden ‘Titan’ opererede, da signalet gik tabt, siger en højtstående embedsmand til Wall Street Journal i en udtalelse.
Det skriver Ritzau.
Det er anonyme embedsfolk, der har udtalt sig til avisen.
Oplysningerne passer med, at forbindelsen til ubåden forsvandt efter cirka en time og 45 minutter.
Det betyder samtidig, at alle om bord allerede gik bort søndag.
Brød reglerne
Efter ubåden forsvandt, er der efterfølgende dukket flere foruroligende interviews med kaptajn Stockton Rush op.
Ifølge mediet CNN så indrømmede han sidste år, at han havde brudt flere regler for at bygge ubåden.
– På et tidspunkt er sikkerhed bare spild af tid… Jeg mener, hvis du vil være i sikkerhed, så lad være med at stå ud af sengen. Lad være med at sætte dig ind i din bil. Lad være med at gøre noget, lød det fra ham, da han blev interviewet af journalisten David Progue.
– Jeg tror, det var general McArthur, der sagde, at du vil blive husket for de regler, du bryder… og jeg har brudt nogle regler for at lave dette. Jeg mener, jeg har brudt dem med logik og godt ingeniørarbejde bag mig, lød det, da han blev interviewet af Youtuber Alan Estrada.
Hjælp os med at sende de dybeste kondolencer til de efterladte i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.