Kærligheden er stadig stor mellem Nikolaj og Nukâka Coster-Waldau.
Normalt har Nikolaj Coster-Waldau og hustruen, Nukâka, travlt med hver deres karriere, men i Nikolaj Lie Kaas’ nye serie ‘Agent’ er det muligt at se dem forenet, når de spiller fiktive udgaver af sig selv.
Men hvordan har det så været for parret at skulle stå foran kameraet sammen.
Det fortæller de til Newsner, da vi mødte dem til gallapremieren på ‘Agent’ i Imperial mandag.
– Det har været skide sjovt. Jeg kunne godt tænke mig at lave flere sjove ting, for jeg har lavet meget drama, og det har du sådan set også, lyder det fra Nukâka, imens hun sender Nikolaj et blik.
Og man kan da også kun give hende ret. Siden Nikolaj fik sit folkelige gennembrud i Ole Bornedals ‘Nattevagten’, har han primært været at finde i de mere dramatiske roller.
Stor i Hollywood
Det ses også på hans internationale cv, hvor Nikolaj Coster-Waldau blandt andet spillede soldaten Gary Gordon i ‘Black Hawk Down’ og landsbysheriffen i ‘Kingdom of Heaven’. Begge film er instrueret af den anerkendte instruktør Ridley Scott.
Hertil har han også spillet Clas Greve i ‘Headhunters’, der er en filmatisering af Jo Nesbøs roman af samme navn, og i 2013 var han også med i den postapokalyptiske actionfilm ‘Oblivion’, hvor han som Sergeant Sykes spillede overfor blandt andre Tom Cruise og Morgan Freeman.
Slutteligt må man ikke glemme kronen på værket. For mange vil nok have en kæmpe lyst til at kalde Nikolaj Coster-Waldau for Jamie Lannister.
Nikolaj slog sig nemlig fast som et ægte Hollywood-navn tilbage i 2011, da han fik rollen som netop Jamie Lannister i HBO’s succesfulde tv-serie ‘Game of Thrones’, der er baseret på George R. R. Martins romanserie ‘En sang om is og ild’.
Den internationale succes har også betydet, at Nikolaj har skullet rejse en del, så hvordan har parret formået at holde kærligheden i live, når de er adskilt?
Artiklen fortsætter under billedet…
Sætter pris på at være sammen
– Ved at kunne lide hinandens selskab. Vi sætter pris på, når vi er sammen, lyder det fra Nukâka.
Det er et tydeligt billede af et par, der stadig elsker hinanden højt, når man ser på Nikolaj Coster-Waldau og hustruen Nukâka.
Parret nåede også en flot milepæl for nylig. Den 7. juni markerede nemlig 25-årsdagen for deres bryllup tilbage i 1998, hvilket selvfølgelig betyder, at de kunne fejre deres sølvbryllup.
Den særlige dag blev dog fejret meget impulsivt.
– Vi var i Nuuk. Nukâka skulle arbejde, og jeg havde mulighed for at komme op, så vi kunne være sammen, og så var der venner, der kom om morgenen og lavede den der traditionelle port, fortæller Nikolaj.
– Vi havde slet ikke forventet det, men klokken halv syv om morgenen var der venner med morgenmad og sang. Det var meget rørende og lige i vores ånd, for det var meget impulsivt med middag og hygge, supplerer Nukâka.
Nukâka havde også selv valgt at markere den specielle dag. På Instagram havde hun således delt både et billede fra parrets bryllupsdag i 1998 og et, der viser Nikolaj ved æresporten i Nuuk.
Til billederne havde Nukâka også skrevet en masse rørende ord til sin mand.
– Vi er velsignet med de bedste venner og den bedste familie. Jeg er velsignet med dig og vores piger.
Og netop Nukâka og Nikolajs to døtre er ikke helt ukendte ansigter i offentligheden.
Du kan se opslaget herunder eller HER.
Artiklen fortsætter under opslaget…
Børnene er gået i forældrenes fodspor
Parret er i løbet af deres forhold blevet velsignet med døtrene Filippa og Safina.
Med to forældre som skuespillere, så kommer det måske ikke som den største overraskelse, at Filippa og Safina også har valgt at gå i deres forældres fodspor.
Og det er en beslutning, som mor og far støtter fuldt ud.
– Jeg er super stolt af dem. Jeg synes, at de gør det enormt godt. De håndterer det superfint, og de har en ydmyghed omkring det og er meget seriøse, lyder det fra Nikolaj Coster-Waldau.
– De gør det på deres måde, supplerer Nukâka, der er helt enig.
Og hvad er så det bedste ved at være skuespiller? Det skulle vi selvfølgelig også lige høre parret om.
– Der er mange ting, man oplever. Nu har jeg været utrolig heldig. Jeg har været i gang det sidste halve år med at rejse verden rundt og det at få lov til at møde nye mennesker… oftest når man laver film, så de mennesker, der vælger at lave film, har virkelig en passion omkring det, og der er bare noget med det sammenhold. Jeg elsker bare mit arbejde, lyder det afslutningsvis fra Nikolaj Coster-Waldau.
Serien ‘Agent’ får premiere på TV 2 Play d. 2. juli og d. 9. juli på TV 2.
Lad os ønske Nikolaj og Nukâka stort tillykke med kærligheden i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.