Kandis-Johnny i vildt vægttab: Så meget har han tabt i år

Siden januar er Kandis-Johnny blevet 13 kilo lettere ved at have ændret livsstil efter råd fra TV-lægen Bente Klarlund.

Det er nye smallere tider for den 57-årige Kandis-Johnny, der siden nytår har gennemført et imponerende vægttab på hele 13 kilo.

Nu er målet, at der skal ryge endnu syv kilo, efter dansktop-idolet er blevet skubbet godt og grundigt i gang af TV-lægen Bente Klarlund i TV-programmet “Junkfood-eksperimentet”.

Det stod nemlig skidt til med hans sundhed, og han var i fare for både sukkersyge, kredsløbsforstyrrelser samt overbelastning af ryg, knæ og hofter.

– Jeg har det fantastisk. Jeg har set min kammerat og min far døje med skavanker på grund af for høj vægt. Forhåbentlig slipper jeg for det, siger han til Se og hør.

Livsstil er ændret

Vægttabet har også betydet, at han har kunnet gå en tøjstørrelse ned, og på bagkant af et travlt 2022 tog han sig altså sammen til at ændre kurs.

Johnny Hansen understreger, at der ikke er tale om en slankekur men en ændret livsstil, hvor der ikke længere bliver guffet bland-selv-slik.

Samtidig stiller familien heller ikke gryderne ind på middagsbordet, så der bare kan øses op igen og igen – nu nøjes musikeren med én portion.

Johnny Hansen
Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix

Løbeture genoptaget

Øl og vin-indtaget er også sat drastisk ned, selv om Johnny Hansen stadig tager et enkelt glas engang imellem, og så går han kilometerlange ture.

Nu er han også begyndt at løbe igen, og det er mange år siden, han har kunnet det på grund af vægten, og livskvaliteten er i den grad forbedret.

Hvor er det bare godt gået af Johnny Hansen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!