Jacob Nielsen/Ritzau Scanpix

Mette Bluhme Rieck modtog dødstrusler: Vagter måtte eskortere hende på arbejde

Tv-værten fortæller om en ubehagelig periode, hun gik igennem.

Det er ikke altid nemt at være et offentligt ansigt.

De fleste kendte personer accepterer da også, at det er blevet et vilkår, at de skal stå model til hadfulde beskeder eller folks holdninger.

Men der er også en grænse, man kan træde over og det er blandt andet, når det begynder at handle om personens sikkerhed.

Og det er desværre en situation, som tv-værten Mette Bluhme Rieck befandt sig i for nogle år siden.

Det fortæller hun i et interview med Hendes Verden, skriver alt.dk

Truet på livet

Her afslører Mette Bluhme Rieck, hvordan hun for nogle år siden sad i sit sommerhus, da hun modtog et opkald fra sin arbejdsgiver, DR.

DR fortalte tv-værten, at der havde været alvorlige trusler imod hende.

Det viste sig, at det var en mand, der havde truet hende på livet, fordi hun havde spurgt folk i programmet ‘Guld i Købstæderne’ om, hvad de skulle bruge pengene til.

Artiklen fortsætter under billedet…

Mette
Mette Bluhme Rieck. Foto: Jacob Nielsen/Ritzau Scanpix

Blev fundet og dømt

Og i interviewet afslører tv-værten, at truslerne var yderst modbydelige.

Faktisk var de så voldsomme, at hun efterfølgende følte sig nødsaget til at have vagter, der kunne eskortere hende til og fra arbejde.

– Han lovede mig, at jeg aldrig igen skulle opleve jul med min familie. I flere uger måtte jeg hentes og bringes til DR af to vagter, for jeg laver jo live-tv, så det er ikke så svært at gætte, hvor jeg er hvornår. Jeg blev virkelig bange og berørt, for jeg havde jo aldrig prøvet noget så alvorligt, udtaler hun ifølge alt.dk.

Heldigvis blev episoden taget meget alvorligt hos DR, hvor man fandt frem til manden, der senere hen også blev dømt.

Hvor lyder det bare som en ubehagelig episode. Send nogle søde tanker til Mette Bluhme Rieck i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.