Tine Gøtzsche kvittede DR for ny karriere: Nu vender hun tilbage til skærmen

Den tidligere DR-vært Tine Gøtzsche stoppede på DR tilbage i 2018, men nu vender hun tilbage i et nyt program på TV 2.

Der er godt nyt til alle dem, der var glade for at have Tine Gøtzsche på skærmen hos DR, for nu vender hun tilbage i et nyt TV 2-program under titlen “Forræder”.

Den tidligere TV-vært sagde op hos DR i 2018, hvor hun i mange år havde været vært for TV Avisen, for at blive selvstændig, men denne gang skal hun være deltager.

Sammen med 17 andre kendte ansigter skal hun nemlig finde ud af, hvem der er forræder i skabet ifølge BILLED-BLADET.

Lise Rønne er vært

Deltagerne er inddelt i to hemmelige grupper, hvor nogle er loyale, og andre er forrædere, og de loyales opgave er så at afsløre forræderne, før de bliver myrdet.

Det er Lise Rønne, der er vært på programmet, efter hun også er vendt tilbage til TV-skærmen efter et job i forlagsbranchen.

Tine Gøtzsche har tidligere udtalt, at hun var meget tilfreds med sin beslutning om at gå selvstændig, efter hun har stået i spidsen for et væld af programmer på DR.

– Jeg passer min lille biks, mit eget firma. Jeg har snart været selvstændig i fem år. Jeg er ordstyrer og moderator og laver alle mulige eventopgaver, har hun sagt til BILLED-BLADET.

Tine Goetzsche
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Tine Gøtzsche forlovet

Den tidligere TV-vært var længe om at træffe beslutningen, men da hun så endelig traf valget, viste det sig at være det helt rigtige.

I dag har hun desuden også mødt kærligheden i en sen alder og er nu forlovet med Mads Nygaard, der er gammel bekendt.

Vi glæder os til at se Tine Gøtzsche på skærmen igen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!