Nu raser Geggo mod Cengiz: ‘Du er psykopat’

Cengiz afslører, at han mishandlede kaniner, da han var dreng, og det falder i den grad hans kone Geggo for brystet.

Hvis der er noget, “Familien fra Bryggen”-stjernen Geggo ikke kan udstå, så er det dyreplageri, og det har hendes mand Cengiz netop gjort sig skyldig i.

I ægteparrets podcast “Geggo & Cengiz – Helt ærligt” afslører han, at han som dreng godt kunne finde på at skyde med hardballpistol efter uskyldige kæledyr.

Men det er bestemt ikke noget, som hans hustru Geggo er glad for at høre, og hun anklager sin mand for at være “syg i hovedet”.

– Jeg er ægte sur, kan jeg mærke. Det er fucking ikke drengestreger! Det skal slås hårdt ned på. Det er dyremishandling. Du vil ikke engang vide, hvordan jeg havde reageret på det, siger hun harmt i podcasten.

Geggo bliver sur

Cengiz mener nemlig blot, at det var drengestreger, og han sammenligner det med, at nogen skød efter ægteparrets hund, men det er Geggo uenig i.

Hun går faktisk så langt som til at kalde sin mand for “psykopat” og undrer sig over, at han har sådan en hjerne og understreger, at hun er sur over at være gift med ham.

Faktisk går Geggo så langt som til at sige, at hun vil have hjælp fra produktionen til at gå ind og søger om hurtig til skilsmisse på nettet.

Cengiz understreger, at han er ked af den måde, han har opført sig på – lytterne får dog aldrig svar på, om Geggo egentlig ender med at søge om skilsmisse.

Geggo Cengiz
Foto: Janus Nielsen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Vi håber, at ægteparret får løst konflikten!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!