59-årige Russell Crowe med bekymrende udmelding om sin fremtid: ‘I kommer aldrig til at høre fra mig igen’

Det er sjældent en god dag, når man opdager, at ens yndlingssanger aldrig mere vil udgive musik eller ens favoritskuespiller ikke vil medvirken i nye tv-serier eller film fremover.

For det meste er det kun døden, der kan sætte et endegyldigt punktum på karrieren for de fleste kunstnere. Mange sangere og skuespillere fortsætter med arbejde til højt oppe i alderen, og man kan se deres stil udvikle og ændre sig over årene.

Men der er en Hollywood-stjerne, som vi måske aldrig kommer til at se blive gammel på skærmen. Det drejer sig om ‘Gladiator’-stjernen Russell Crowe, der overvejer, om han skal stoppe inden sin 60-års fødselsdag.

Russell Crowe har været en kæmpestjerne i filmindustrien i over tre årtier nu, men hans ord på Karlovy Vary Film Festival for nyligt har fået flere fans til at frygte for fremtiden.

Skuespilleren, der bliver 60 år næste år, talte åbent om, at han har leget med tanken om, at en tidlig pensionering fra filmindustrien vil få ham til at forsvinde i glemslen og vil kunne give ham et bedre liv.

Ifølge Variety sagde Russell Crowe følgende om at blive gammel:
– Du står foran spejlet og tænker, ‘hvem fanden er det?’. Jeg er i den periode lige nu.

Foto: Andy Cheung/Getty Images)

– Jeg har Ridley Scott som min rollemodel: Han opdager stadig nye ting i sit arbejde. Ellers vil jeg bare stoppe og I vil aldrig høre fra mig igen. Jeg har ikke besluttet, hvad det bliver. Det er to valide valg.

Ridley Scott, som Russell Crowe arbejdede sammen med på legendariske ‘Gladiator’ tilbage i 2000, er 85 år gammel. Ifølge hans IMDB skulle han have 20 nye projekter på vej.

Ifølge Fox News skal Russell Crowe have otte film mere på vej. Hvis det er sandt, kan der dermed gå lidt tid, før folk kan begræde hans tidlige afsked med filmindustrien.

Et af hans nuværende projekter er en serie af dokumentarer, som han planlægger at udgive i fremtiden. Den 59-årige skuespiller siger:

– For at kunne udgive dem skal jeg gøre dem juridisk gangbare. Og det ødelægger det for mig. Så jeg skal vente noget tid, vente på nogle folk dør, og så kan jeg udgive dem.

Vil du komme til at savne Russell Crowe, når han indstiller karrieren? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

 

Læs mere om...