Stefan fra “Stor mand” i vildt vægttab: Så stort er hans fremskridt

Stefan Jepsen fra “Stor mand” har vejet over 300 kilo, men nu er han med hjælp fra personlig træner i gang med et vildt vægttab.

Det er bestemt ikke let at være en svært overvægtig person – det har Stefan Jepsen, der er kendt fra TV 2-dokumentaren “Stor mand” måtte skrive under på.

Han var nemlig helt oppe at veje over 300 kilo, da vægten var højest, og det var decideret livstruende for den unge mand.

Heldigvis har han fået professionel hjælp til den svære overvægt, og det går efterhånden støt fremad, deler han med sine følgere på Instagram.

Se videoen herunder eller klik her.

– FREMSKRIDT ? Jeg bliver stærkere og stærkere og kan nu lave 6 (box) squats (kropsvægt +250 kg) ?  Vægten går også stadig ned. Jeg kommer snart en ny vægtopdatering ?, skriver Stefan Jepsen på sin Instagram-profil.

Seerne fik indblik

I videoen ses det, at Stefan er sat på hårdt arbejde med at tage mavebøjninger og lave andre øvelser på en hjemmelavet bænk.

Det var tilbage i marts, at seerne først gang stiftede bekendtskab med den svært overvægtige Stefan Jepsen.

Her viste han sig som en meget sympatisk mand, der dog kæmpede med sin livsstil, og siden har seerne altså kunne følge hans vægttab på Instagram.

I dag vejer Stefan Jepsen under 300 kilo og har i den grad forbedret sin form fra tidligere på året, hvor han kun lige kunne rejse for at gå på toilettet.

Stefan Jepsen
Stefan Jepsen. Foto: Finn Hageman/TV 2

Hvor er det bare sejt gået af Stefan Jepsen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!